D.P.A. Gruppe 04
Postboks 51
6000 Kolding
LÆS FØRST HER: Hvorfor er Pædofilgruppens hjemmeside
online igen?
Nogle konkrete eksempler på
pædofile forhold
Nedenstående eksempler beskriver, hvordan et pædofilt venskab kan forløbe.
Først gengiver vi fire autentiske beretninger, der er taget fra bogen Klinisk Sexologi af Preben Hertoft og stammer fra denne sexologs kliniske praksis. Derefter kommer fire yderligere cases, som er blevet undersøgt af den amerikanske psykolog Bruce Rind.
I samtlige tilfælde har det seksuelle forhold ikke medført problemer for de involverede børn, hverken mens forholdet stod på eller senere i livet - tværtimod. De fleste mener endda, at venskabet med den voksne mand, som de har været seksuelt involverede med, har ydet et positivt bidrag til deres udvikling. Dette skyldes sandsynligvis, at:
1) Manden respekterede barnets ønsker, og barnet betragtede manden først og fremmest som en ven, som det kunne stole på.
2) Samtlige børn har deltaget aktivt i den seksuelle del af venskabet og i flere tilfælde selv har lagt op til den.
3) Ingen af de pågældende børn har været udsat for efterfølgende overgreb fra psykologer, myndigheder eller retssystemet som følge af forholdet.
I kapitlet "Pædofili" af Klinisk Sexologi skriver Preben Hertoft bl.a.:
"Retlige eller kliniske materialer må naturligvis give et skævt billede, bl.a. fordi mørketallet efter alt at dømme er meget stort, kun et lille antal bliver kendt af myndighederne. Man må imidlertid gå ud fra, at sådanne materialer i hvert fald indbefatter de 'sværeste' tilfælde, og er denne antagelse rigtig, bestyrker den foreliggende litteratur yderligere en opfattelse af, at en overvejende negativ vurdering af pædofile forhold mere hviler på fordomme end på facts".
[...]
"...Ud fra vor viden om børns sexualitet skulle det ikke være så overraskende, at børn selv kan have interesse i et seksuelt forhold til en voksen (se også kap. 2). Eller rettere, at børn i deres behov for et nært forhold til en voksen måske ikke altid synes, at der er så stort et spring fra nær psykisk og legemlig kontakt i almindelighed til den form for kontakt, vi - ofte kunstigt - udskiller som seksuel kontakt. Dette viser sig da også ofte at være tilfældet".
"...Og ud fra vor viden om voksne er det heller ikke så mærkeligt, at nogle voksne indleder sexuelle forhold til børn uden derfor at være monstrøse eller forbryderiske. Vanggaard (1969) mener, at voksne mænds og drenges gensidige sexuelle tiltrækning er noget ganske alment forekommende, som imidlertid undertrykkes i vor kultur. Bl.a. anfører han: 'Mellem mænd og drenge (...) findes der følelsesforhold af en farve og en intensitet, som nøjere betragtet naturligt må kaldes seksuelle, selvom det genitale kun ligger hinsides forholdet og uden for parternes bevidsthed'. [...] Og han omtaler, hvordan 'den gennemsnitlige dreng og yngling let ledes ind i, eller bringer sig ind i, erotisk forhold til et beundret forbillede - uden at dette forudsiger noget om forstyrrelse i hans forhold til kvinder'".
[...]
"...Vanggaards synspunkter deles af mange med indsigt i den menneskelige psyke og kan underbygges på forskellig vis. Vi ser, at der altså både hos normale børn og voksne er en basis for gensidige sexuelle forbindelser, at der intet 'unaturligt' er heri, men at kulturelle forhold har sat sådanne forbindelser i et tvivlsomt lys".
[...]
"...Rossman mener ikke, at børnene især rekrutteres fra hjem, hvor de føler sig tilovers. Han fremhæver, hvor ofte et pædofilt forhold direkte har en gunstig effekt, fx kan medføre at drengen koncentrerer sig bedre om sit skolearbejde, laver færre gale streger, bliver mere omgængelig og at sådanne forhold ligefrem kan være kriminalitetsforebyggende".
[...]
"...Men vi kan sandsynligvis nedsætte forbrydelsens potentielle virkninger ved at prøve at dæmpe og styre omgivelsernes reaktion. Allerede den oplysning, at faren for varig skadevirkning af handlingen er ringe, vil berolige forældre og virke til, at deres naturlige opskræmthed og bekymring ikke antager urimeligt omfang. Vi må også stræbe efter, at samfundets reaktioner og sanktioner præges af saglighed og proportionssans, svarende til handlingens farlighedsgrad, der altså hyppigst er ringe".
Her følger beretningerne; de er forkortet og vi har nu og da indskudt enkelte kommentarer.
Således fortæller skolelæreren Edwin om et langvarigt venskabeligt og senere seksuelt forhold til Rune, en 14-årig dreng:
Jeg blev ansat ved en stor skole i en provinsby og blev klasselærer for en ny klasse. Rune gik ikke i den klasse, men jeg havde ham nogle timer og han var også ny på skolen. I de timer, jeg havde med hans klasse, var det to store blå øjne i et blegt ansigt, som bed sig fast i mig. I frikvarteret kom han op til katederet og begyndte spontant at fortælle om sig selv og jeg havde ikke hjerte til at afbryde ham. Han fortalte, at hans far og mor var skilt og at hans far var flyttet til USA og at han nu boede alene sammen med sin mor, hans søster var flyttet hjemme fra. Han følte et stort behov for at forsvare sin families ære over for mig. De andre elever holdt snart op med at lytte til vore samtaler og der udviklede sig mere og mere et kammeratskabsforhold mellem Rune og mig, men kun begrænset til frikvartererne på skolen.
[...] Venskabet udvikler sig til, at de to tager på skovtur en søndag og begynder at møde hinanden regelmæssigt:
På den måde vandrede vi en hel søndag i mark og skov. Vi holdt turen hemmelig for de andre elever og jeg ved ikke, om Rune fortalte om den hjemme. Mens vi sad og spiste, kom vi lidt ind på skolearbejdet og Rune sagde, at han var bekymret for sit lange fravær fra skolen, han syntes. det gik noget tungt i enkelte fag. Jeg foreslog ham, at vi kunne læse lidt sammen og det var vist netop, hvad han havde håbet på. Han betænkte sig ikke et øjeblik, men jeg bad ham nævne det for sin mor. Vi mødtes så hver uge hjemme hos mig og dette arrangement bidrog til at konsolidere vort venskab. Runes interesse for arbejdet øgedes for hver uge, der gik, det betød et vendepunkt i hans holdning til skolearbejdet og det smittede også af på flere af hans klassekammerater. Hver onsdag kl. 17 stod han punktligt uden for min dør. Selv om vi strengt holdt os til fagligt arbejde, snakkede vi også sammen om løst og fast og spillede lidt kort. Sådan gik uger og måneder.
På skolen fik jeg bedre hold på min undervisning og trivedes godt med mine kolleger. Men det var ikke idyl alt sammen. Den rastløse pubertet kom ofte i konflikt med de ambitiøse undervisningsoplæg. Ofte blev man som lærer sat på prøve og jeg kunne i dagevis gå og gruble over, om jeg behandlede eleverne fair og jeg sad ofte hjemme om aftenen og tænkte over skolesituationerne og min behandling af eleverne. En sådan aften, hvor jeg var ret nedtrykt og lyttede til noget sentimental musik, ringede det på døren. Hvem kunne det være, jeg ventede ingen. To store blå øjne strålede imod mig. Rune havde en vigtig besked til mig, jeg var inviteret hjem til ham næste tirsdag. Du kan vel komme, Edwin? Runes mor var vældig sød. Det blev ikke den eneste gang, jeg kom hos dem og Rune kom tiere hos mig. Vi kunne snakke sammen om alt muligt og til sidst var vi sammen hver eneste dag, men da var der gået mere end et år.
Inden sommerferien var der sket noget nyt i vort forhold. Igennem længere tid var jeg vant til, at Rune trykkede sin kind ind imod min skulder, når vi læste i en bog sammen. Det blev også naturligt for mig at lægge armen om ham, når vi sad ved siden af hinanden. Og jeg blev efterhånden klar over, at mine dybe følelser og hengivenhed deltes af Rune. En dag løb vi en lang tur sammen, blev meget svedige og matte tage et brusebad bagefter. Med den største selvfølgelighed klædte Rune sig af for at bade sammen med mig. Jeg fandt det også ganske naturligt. Nu blev jeg for første gang klar over, hvor udviklet han var. Rune havde allerede, med sine 14 år, haft forhold til piger og havde gået sammen med flere. Vi stod altså under samme bruse. Pludselig kastede Rune sig om halsen på mig og slyngede sine ben om ryggen på mig. Jeg oplevede en intens glæde ved at mærke hans glatte hud mod min krop. Hans kind trykkede sig mod min. Op det som fulgte var en spontan fortsættelse af den spænding, som nærheden af Rune gav mig. Det var hjertet, som styrede mig, ikke den kolde fornuft. Jeg var blevet svag.
Gennem mange års intense studier og det ikke mindre intense liv på skolen havde jeg næsten ikke haft nogen kontakter, hverken på beværtninger eller selskabeligt. Jeg kom ikke sammen med nogen kvinde. Hvad var der sket med min libido? Hele min tilværelse delte jeg mellem skolen og Rune. Han borede sin hage ned i min skulder. Jeg løftede hænderne og holdt dem om hans hoved. Vandet strammede ned over Runes hår, som lagde sig tæt ind mod hovedbunden. Jeg mærkede tårerne i mine øjne. Mine hænder strøg ned ad hans nakke for at omfavne hans ryg og trykke ham ind til mig. Rune lod langsomt sine ben glide nedad og idet han var ved at nå gulvet, omslyngede de den legemsdel, som nu havde vokset sig stor på mig. Det gav en tilsvarende reaktion hos Rune. At jeg nu mellem Runes ben følte en forløsning, som gav livet mening, glæde og behag ? en oplevelse som vor kultur misbilliger ? kommer til at leve videre i mit sind som en forening af to mennesker, som holdt af hinanden. Jeg lukkede mig om Rune, som snart gav sin modne respons. Jeg græd, jeg var overvundet, besejret, havde givet udtryk for min dybeste lidenskab. Jeg kunne ikke tænke en fornuftig tanke eller handle, bare hvile ud, tæt sammen med Rune. Han stod tålmodig og så ned, hvor mit hoved havde fundet hvile. Han lod sine sarte hænder berøre mit hoved. Vandet silede ned. Jeg så op på ham. Vore blikke mødtes i et forsigtigt smil. I hans ansigt kunne jeg læse forundring, men hans blik var varmt og roligt. Jeg følte mig underkastet. Ikke et ord blev sagt, før vi var inde i stuen igen. Vi skulle spise til middag sammen. Imens oplevede jeg Rune mere fortrolig og varm end han nogensinde havde været far. Jeg husker det i alle detaljer, den dag er som prentet i mit hoved. Længsel, angst og forvirrede tanker for rundt i hovedet på mig. Stod jeg foran en skandale, som ville ryste og måske ødelægge vort fællesskab, jage mig bort, måske fare mig i fængsel?
[...]
Det nye skoleår gav straks svar på disse spørgsmål. Det var en overlykkelig Rune, som mødte mig efter den lange sommerferie og som nævnt udviklede vort fællesskab sig i positiv retning. De andre elever vænnede sig til at se os sammen, undrede sig maske, men ingen reagerede negativt. Jeg sørgede imidlertid for, at Rune ikke blev helt opslugt af mig og beholdt kontakten med sine jævnaldrende. Rune var vældig populær og han tog ofte nogle af sine kammerater med hjem til mig. På mange måder var han en ledertype og ret moden. Somme tider slog vi os igen sammen, men ind i det nye skoleår blev vor hengivenhed tilstrækkelig udtrykt gennem at Rune nu og da sov i min arm. I de kommende ferier tog vi på ture, der strakte sig over flere dage. Rune voksede til og forelskede sig i flere piger. Jeg lærte dem alle at kende og Runes og min fysiske intimitet tog gradvis af.
[...]
Det var skolemiljøet, som førte Rune ind i mit liv. Vort venskab udviklede sig sådan, at vi snarere var to kammerater end lærer og elev. Følelsesmæssigt voksede vi så stærkt sammen, at hvis vi en gang imellem kom op at skændes og blev uvenner, gjorde det ondt på os begge og vi blev helt handlingslammede. I dag har vi næsten glemt, at vi engang var lærer og elev ved samme skole.
Læseren kan vel forestille sig, hvad der ville ske, hvis noget lignende blev opdaget i dag: Læreren ville blive hængt ud i pressen med efterfølgende retorik om "de pædofile i institutionerne", havne i fængsel og måske til "behandling", blive dømt til at betale erstatning for "tort og lidelse" (sic!) til "ofret" og blive stemplet som "sexforbryder" med efterfølgende farvel-for-altid til sit job. Og hvad med drengen? Ja, efter turen igennem maskineriet ville han sandsynligvis begynde at udvise de psykologiske forstyrrelser, som han slet ikke har fået i dette eksempel (snarere tværtimod!) - og som læreren naturligvis ville blive beskyldt for at være årsagen til.
Den anden beretning handler om en dreng, der aktivt søger efter mænd i en svømmehal:
Da jeg var helt lille, gjordi vi, drenge og piger, mange sære ting sammen og jeg onanerede ofte. Da jeg var 11, udviklede mit kønsorgan sig meget og jeg blev vist kønsmoden i den alder. Jeg kunne ikke lide at bade med de andre i skolen, følte mig flov, samtidig var mine drifter meget stærke. Jeg forsøgte aldrig at komme sexuelt i kontakt med mine skolekammerater, jeg havde mere lyst til at gøre det med en voksen. Mine forældre passede vældigt på mig, men en gang om ugen gik jeg til svømning og der fandt jeg ud af, at der var muligheder [...].
Jeg var selv vældig optaget af en mand i 20'erne eller 30'erne og jeg stillede mig tit op og kiggede langt efter ham, når han kom forbi. En dag vinkede han forsigtigt til mig, da han gik ind i et aflukke og jeg for efter som en pil. Jeg syntes, det var spændende at gøre noget lidt ulovligt og jeg var vældig opsat på at onanere ham, ikke så interesseret i at han onanerede mig.
[...]
Da jeg var 14 år, traf jeg igen den mand på 20-30 år, som jeg havde været sammen med tre år før. Han genkendte ikke mig, men jeg smilede forsigtig til ham. Han blev glad for at se mig igen og inviterede mig hjem og jeg fik hans telefonnummer. [...] Vi tog hjem til ham og når vi var færdige med det sexuelle, ville han gerne give mig en cola og snakke med mig. Men de passede fortsat meget på mig derhjemme og jeg måtte altid finde på undskyldninger for at kunne besøge ham og turde ikke blive ret længe hos ham. Så vi havde faktisk bare sexuel kontakt med hinanden, men inderst inde elskede jeg ham, følte mig alligevel så følelsesmæssigt fattig eller umoden eller hvad man nu skal sige, så jeg vovede ikke at udvide kontakten med ham. Mine sexuelle drifter var vældig stærke og det var vel også det rent sexuelle, jeg søgte. Jeg havde det jo trygt og godt derhjemme og havde på en måde ikke brug for mere.
[...]
Mine forældre ved ingenting, de er ret gammeldags. De tænker vel slet ikke på sådan noget. Så længe de ikke spørger mig, vil jeg i hvert fald ikke fortælle dem noget.
I den følgende beretning skildrer en 33-årig mand et seksuelt venskab mellem sig selv som dreng og en ældre mand:
Gus var sømand og må have været et sted mellem 55 og 60 år gammel, da jeg traf ham, jeg var vel 12 år. Det var ved et omrejsende tivoli, jeg havde tabt en lille ring i græsset og Gus hjalp mig med at lede efter den. Til sidst fandt vi den vistnok og gik så en tur sammen. Det anede mig, at der lå en seksuel interesse bag hans hjælpsomhed, det er noget, som drenge hurtigt bliver klar over. Han var imidlertid flink og jeg var glad for at have nogen at snakke med, for jeg havde ingen kammerater den dag. Da vi ville hvile os lidt, fandt vi et temmeligt ugenert sted på en skråning bag ved nogle træer og snakkede om alt muligt, jeg husker ikke hvad. Gus var forsigtig. Han kælede for mine ben, jeg havde korte bukser på, og så vistnok over hele kroppen. Jeg sad roligt og nød kontakten med hans varme hænder. En fornemmelse, som jeg helt klart kan føle endnu den dag i dag.
Da vi skiltes den første aften, aftalte vi et nyt møde, men det kan jeg ikke rigtig huske noget om. Men vi gik tit tur sammen i min fødeby. Jeg var også ombord på hans skib. Første gang var det mig, som antydede, at vi skulle lægge os i hans køje. Jeg kan ikke huske, om jeg var kønsmoden på den tid, men jeg var i hvert fald optaget af seksuelle ting. Jeg kunne godt lide at onanere ham og trykke mig ind til ham. En gang, hvor jeg onanerede hjemme, fantaserede jeg om at trykke mig ind til Gus. Det var vist altid mig, som maste på med at vi skulle gøre noget sammen. En dag, vi gik sammen, overtalte jeg ham til, at vi skulle gå ombord i en tom båd, der lå ved kajen. Rent seksuelt bestemte vi lidt af hvert. Han brugte engang kondom og det syntes jeg var spændende, kondomer var ikke så almindelige dengang. Vi drak aldrig noget sammen, jeg tror ikke, han havde råd, og penge fik jeg aldrig. For mig var han en kammerat. Jeg syntes, det var spændende at høre om hans liv som sømand og jeg kunne snakke med ham om alt muligt. Jeg fik afløb for alt det, jeg ikke vovede at snakke om derhjemme. Jeg glædede mig til hver gang hans båd lagde til i vores by, den gik i fast rutefart. Vi havde det vældig sjovt sammen. Men efter et par ar mønstrede han af og siden havde jeg ikke mere kontakt med ham. Jeg havde det ganske almindelig godt med mine forældre, men jeg snakkede aldrig om noget seksuelt med dem og jeg fortalte heller ikke om Gus.
[...]
Drengens interesse for sit eget køn svinder efterhånden hen. Han fortæller om sine forhold til piger, men ikke desto mindre konkluderer han:
Sommetider, nar jeg i dag møder nogle af dem, som jeg har haft et homoseksuelt forhold til, synes jeg nok, de står mig lidt nærmere end andre, jeg kender. Vi drikker måske en øl sammen. Vi snakker aldrig om, hvad vi lavede sammen dengang. Men vi har et glimt i øjet.
Den sidste beretning handler om en ung mand og en pige på 10 år. Forholdet er her noget platonisk, men har uden tvivl mere intime undertoner:
Som ung mand på atten flyttede jeg for første gang hjemmefra og fik arbejde i den nærmeste by, hvor jeg boede hos en gift kusine. Min kusine havde en datter på sytten og hun havde en række jævnaldrende veninder. Især begyndte de at komme, efter at jeg var flyttet ind, sagde min kusine med et sigende blik. Det var vældig spændende for mig med alle disse unge piger og jeg følte mig smigret over deres interesse, men der var ingen af dem, jeg blev særlig forelsket i. Det skete først, da én af dem, Marie, en dag havde sin 10 år gamle søster Lisa med på besøg. Det var søskendeparret Marie/Lisa, jeg kom til at falde for!
[...]
Maries og mit forhold udviklede sig hurtigt og jeg blev inviteret hjem til hende og hilste på hendes forældre. Faderen kom jeg aldrig på utvungen talefod med, moderen var mere imødekommende. Og lillesøsteren - hun og jeg var på bølgelængde fra første øjeblik! Marie havde sit værelse ovenpå ved siden af Lisas. Deres senge stod op ad den samme væg. Når jeg om aftenen var inde hos Marie, kunne jeg ofte høre Lisa inde på det andet værelse. Sommetider gik jeg lidt ind til hende, hvis Marie fx skulle et ærinde, eller Lisa kom ind og sagde, der var noget hun skulle vise mig. Men oftest måtte jeg skjule det, for at andre ikke skulle opdage min interesse for Maries lillesøster. I øvrigt begyndte Mane at låse døren for at forhindre, at Lisa skulle overraske os i et ubelejligt øjeblik. Men når Marie og jeg lå sammen på hendes seng og jeg vidste, at Lisa lå i sin seng inde ved siden af, forestillede jeg mig ofte, at hun på en måde lå sammen med os, at det bare var en tynd skillevæg, som adskilte mig fra hende.
[...]
Senere tilbringer de tre en weekend i familiens sommerhus:
Der var to soverum i huset. Marie valgte forældrenes til mig og hende. Men skulle Lisa så ligge helt alene her langt ude på landet? Det var Lisa ikke meget for ? og jeg holdt med hende. Vi kunne da ikke lade barnet ligge og være bange. Hvorfor ikke dele dobbeltsengen alle tre? Var det ikke det, jeg sagde, svarede Marie, sådan er det at have unger med på tur. Men selv Marie fik medfølelse med sin ængstelige lillesøster og godtog hende som tredje gæst i dobbeltsengen ? men så lægger du dig ned og sover, sagde hun til Lisa. Og Lisa var from. Så snart hun havde fået sin pyjamas på og var krybet ned under dynen, lukkede hun lydigt sine øjne og lod som hun sov. For første gang kunne Marie og jeg være sammen uforstyrret uden tanke på om en far eller mor sad nedenunder og lyttede til om sengen knirkede. Det var kun Lisa vi måtte tænke på, men hun sov forhåbentlig. Eller gjorde hun? Efterhånden blev Marie mere ligeglad med om Lisa sov, hvis ikke hun sov, havde hun jo bare sig selv at takke for det! Da det hele var overstået, gik Mane på WC udenfor. Jeg blev liggende og betragtede Lisa i sommernattens dunkle lys for at se om hun virkelig sov. Jeg syntes, jeg kunne ane hendes kind blusse ganske svagt. For at blive sikker i min sag trykkede jeg forsigtigt hendes hånd under dynen. Der gik et glædesbrus igennem mig da jeg mærkede Lisa besvarede trykket. Så slog hun sine øjne op, vidt åbent. Hun havde overhovedet ikke sovet. Et stykke tid lå vi blot sådan, holdt hinanden i hånden, så hinanden ind i øjnene. Så bøjede jeg mig over hende og nåde lige at give hende et flygtigt kys på kinden før Marie kom tilbage. Sover hun endnu? var det første, Marie spurgte om. Lisa havde atter lukket øjnene, jeg mumlede med grødet stemme: ja, hun sover vist. Efterhånden begyndte forholdet mellem Marie og mig at halte og Marie blev mere og mere utilfreds med, at Lisa altid var omkring os. En aften kom Mane op til mig og gav mig en billig ring tilbage, jeg havde givet hende og fortalte, at hendes nye fyr ventede udenfor, de skulle i biografen sammen.
[...]
Den unge mand cykler ind til Lisa - han ved ikke rigtigt hvorfor:
Der var rart på hendes værelse, men samtidig følte jeg mig urolig ved at moderen kunne komme hjem når som helst og jeg spurgte Lisa, hvad hun troede moderen ville sige. Ikke noget, du har jo været her før, svarede Lisa. Hun var nu 11 ar, havde en rosa strikket bluse på, var begyndt at få bryster. Jeg satte mig på hendes sengekant og sagde: Lisa, nu går jeg snart, men kom hen til mig først. Uden at spørge hvorfor, satte hun sig overskrævs på mit skød med ansigtet mod mit. Hvorfor var denne verden så forkludret, at det var nødvendigt med aldersgrænser for hvem man blev forelsket i? At jeg altid skulle stjæle mig til disse øjeblikke med Lisa? Nu var jeg kommet til det tidspunkt, hvor der ikke var flere øjeblikke at stjæle. Ved du hvem jeg er mest glad for i hele verden? spurgte jeg efter at have kysset hende et par gange på næsetippen. Det ved jeg ikke ? eller måske ved jeg det, sagde Lisa. Hvem tror du? spurgte jeg. Er det Mane? Nej, gæt en gang til. Er det mig? Ja, Lisa, det er dig jeg elsker højest på denne jord, synes du ikke, det er sært? Jo, det er det nok, det er nok meget mærkeligt, sagde hun, mens hendes øjne strålede af fryd. Så slog hun armene om min nakke og knugede sig ind til mig og sammen sad vi og vuggede frem og tilbage næsten som sad vi sidelæns i en gyngestol. Hun fulgte mig ned ad trappen og ud i gangen.
[...]
Du kan læse de uforkortede beretninger - og flere andre - i fagbogen: Klinisk Sexologi af Preben Hertoft, forlaget Munksgaard, 1984, under kapitlet: "Pædofili".
De følgende forkortede referater stammer fra en artikel i tidsskriftet Archives of Sexual Behaviour, Vol. 31, nr. 6, December 2002, skrevet af psykologen Bruce Rind. Også disse cases handler om voksne mænd, der henvendte sig til Rind for at berette om deres oplevelser som præpubertets-børn.
Nathan, en 45-årig englænder, begyndte at føle en stærk nysgerrighed over for voksne mænds kønsdele, da han var 8 år. For at tilfredsstille denne nysgerrighed sneg han sig i denne alder ind i sin sovende husholdningsmands værelse og tog på ham under hans dyne. Da han blev 10 forvandlede hans nysgerrighed sig til seksuel interesse. Uden held forsøgte han at have sex med mænd i omklædningsrum. Da han var 11 år mødte han en nabomand, som han besøgte mange gange med henblik på at starte en seksuel aktivitet. Til sidst lykkedes det. Om de mange gange, han gjorde det igen med manden i de næste 2 år, fortæller Nathan, at han var "føreren" - han styrede de seksuelle forhold. Mens han stadig var en dreng, havde han flere andre seksuelle kontakter med mænd, og han betragtede alle som meget positive. Han synes, sex har hjulpet ham med hans seksuelle selvsikkerhed: da han blev moden, vidste han nøjagtigt, hvad han ville med sex, mens hans jævnaldrende stadig var søgende.
James, en 23-årig canadier, følte sig for første gang seksuelt tiltrukket af ældre mænd, da han var 6, og havde sex for første gang med en jævnaldrende, da han var 8. Da han var 11 blev han venner med en nabomand, til hvem han gav mange signaler i håb om, at sex kunne ske. Til sidst skete det, og det fik ham til at føle sig stolt og tættere på manden. Igennem de følgende 3 år besøgte han manden regelmæssigt og ofte hemmeligt for at undgå, at hans forældre stoppede forholdet. Han betragter forholdet som meget positivt og siger, at det skabte hans personlighed (f.eks. større selvtillid) og påvirkede meget hans smag (f.eks. værdsættelse af litteratur).
Dennis, en 21-årig amerikaner, fortæller, at han som 8-årig tog initiativ til seksuel kontakt med en mandlig ven af sin familie, som han havde mistænkt for at være seksuelt involveret med hans ældre bror. Der var seksuelle forhold mellem dem de næste to år. Han sagde at det normalt var ham, der arrangerede møderne, fordi han altid havde lyst til sex. Han beskrev forholdet som det mest positive han nogensinde havde haft. Han så sig selv som den dominerende part, fordi han følte, han havde kontrol over manden, der ville gøre alt for at opfylde hans ønsker. Han følte, at hans senere pubertets- og voksen sexforhold forløb bedre p.g.a. af den kompetence han havde fået fra sine tidlige erfaringer. Da han blev spurgt om, hvordan en heteroseksuel mand kunne ha nydt et homoseksuelt forhold dengang, svarede han, at han bare var tiltrukket af sex, uafhængigt af køn.
John, en 22-årig mand fra Australien, fandt ud af sin seksuelle interesse for piger i en alder på 8. Da han var 9 følte han sig ensom og blev mobbet af ældre drenge, da han mødte en nabo på ca. 18-19 år. De blev hurtigt venner og John tilbragte en del tid i hans hjem. Til sidst startede den unge mand onani-sex med ham. I starten var John bange for, at andre kunne opdage det, men han blev mere afslappet med det seksuelle, da han følte sig fri for denne bekymring. Forholdet varede 3 år. Han var stolt over at blive set sammen med den unge mand, betragtede ham som sin beskytter og anser den intimitet, de havde, som værende et af højdepunkterne i sit liv. Da han blev spurgt, om forholdet var frivilligt, svarede han ja, fordi han ønskede det, den unge mand ønskede det og han elskede den unge mand. Så frivillighed betyder: "Ja, bare gør det".
Se også: interviews.
 |
indeks |