- tør, hvor Ekstra Bladet tier -

D.P.A. Gruppe 04
Postboks 51
6000 Kolding

LÆS FØRST HER: Hvorfor er Pædofilgruppens hjemmeside online igen?


  Læs også: Interview med Daniel, en ung pædofil
og Eksempler på pædofile forhold

  Læs flere interviews i bogen: "Forbrydelse uden offer"



"Han forstår mig bedre end min egen mor"
Interview med David, der har et forhold til en pædofil. Dette interview stammer fra begyndelsen af 90'erne og er trykt i den engelske udgave af bogen: "Forbrydelse uden offer" (desværre kunne det ikke nå at komme med i den oprindelige danske version).

David (16) og Christian (37) har kommet sammen i de sidste fem år. Siden David var 13 har de også gået i seng med hinanden. Interviewet med David er optaget på bånd, uden at Christian var til stede, og derefter skrevet ned og forkortet.

David, hvornår mødte du Christian?

- Det er fem år siden, tror jeg. Nede på den lokale grillbar, hvor vi var nogenlunde lige fordybet i det samme spil. Og jeg kan bare huske én ting, det var at han skulle lære mig det. Det lykkedes nogenlunde, men.. Kender du godt den der taktik med at stille sig bag drengen, for at holde joystick og knapper samtidigt, ikke.. (griner) Og så kom jeg med ham hjem en dag. Vi sad og snakkede og drak sodavand, og.. Arhh, det var skønt.

Så anskaffede han sig en Commodore 64'er kan jeg huske. Det var lidt pres fra min side, det der med computeren. Han havde talt om, at han skulle have en computer. Men, at jeg så mente, at han skulle have en, man også kunne spille nogenlunde på, det var bare min personlige mening, fordi det syntes jeg jo kunne være totalt genialt.

Der gik to år, før jeg var i seng med ham første gang. Vi snakkede ikke om det, det var bare et venskab, der kørte. Jeg vidste godt, han var pædofil, det havde han sagt til mig allerede efter 5-6 dage.

Hvad sagde du til det?

- Jeg sagde ikke noget. Jeg var ligeglad. Han gjorde ikke noget.

Så en dag sad han og begyndte at fortælle om alle de drenge, han havde haft.. Og til sidst så endte vi altså i rummet inde ved siden af. Det var faktisk meget hyggeligt. Det morede mig egentlig lidt. Jeg kan huske, jeg grinte på et tidspunkt - jeg ved ikke hvorfor. Jeg fik bare sådan en abnorm lyst til at grine.

Hvorfor det. Fordi det var sådan helt absurd, eller hvad?

- Det var noget nyt. Det var noget spændende.

Havde du tænkt på i forvejen, at det havde du lyst til, eller havde du tænkt, at det var da ulækkert, eller havde du slet ikke tænkt?

- Jeg havde sådan set ikke skænket det en tanke. Det var bare noget, der lige kom op i mig. Men hvad fa'en, man kan lige så godt prøve det, mens man lever. Så har vi gjort det regelmæssigt lige siden. Og det er da ikke fordi det generer mig, jeg synes, det er rart, hyggeligt.. Kærlighed og kærlighed, det vil jeg ikke sætte i det, tror jeg, fordi det er jeg nok for gammel til. 16 år, så er man ude over de fleste pædofiles drøm. Christian har en ven, der går efter de helt små, på 6-7 år, det synes jeg lige er lavt nok. Fordi der tror jeg ikke på, at drengen egentlig selv ved, hvad det er, i den samme forstand som en på måske 10-11-12 år.

Vidste du, hvad det var?

- Jeg vidste godt, hvad det var. Det havde jeg vidst i to år, fordi han havde fortalt mig om det før. Det slog mig bare den aften, at nu skulle det prøves. Og det er ikke fordi, jeg fortryder det. Det vil jeg ikke sige på nogen måde... At jeg så har en opdragelse der hjemmefra, der hedder, at hvis der skulle hænges en eller anden pædofil inde på Rådhuspladsen, så ville min mor være den første til at hive i tovet, det er også en af grundene til, at min mor ikke ved, at Christian eksisterer. Derhjemme der har han et kodenavn, der hedder Lars. Når jeg ringer fra Christian, så er jeg hos Lars. Og den er sikker hver gang. Det er Lars. Og det hele passer udmærket. Lars har computer, vi ser video og spiller computer og sådan noget. Altså nogenlunde det, vi laver her, det fortæller jeg hjemme. At min mor så tror, at det må være en 15-16 årig dreng, det kan jeg ikke tage mig af.

Hvad ville der ske, hvis hun fik det at vide?

- Først ville jeg blive banket, så jeg kom til at ligne det svenske flag. Og bagefter ville jeg blive sendt på en eller anden kostskole, så far out. Helt der ude, hvor grisene har nummerplader på. Derude er der ikke nogen børnelokkere, det er i hvert fald min mors ide om det. Men kors, hvor er man også blevet advaret mod børnelokkere derhjemme!

Er Christian en reserve-far for dig? Eller er han bare en legekammerat?

- Han er ikke en reserve-far. Han er heller ikke en decideret legekammerat. Han er en god ven. Og i forhold til mange af mine jævnaldrende, så foretrækker jeg tit at være sammen med Christian, fordi der er meget mere, man selv skal tage stilling til. Når du går sammen med dine kammerater, så kan du risikere, at hvis fem af dem vil lave noget, og der er to, der ikke vil, så er det bare: Gå eller vær med! Med Christian sætter vi os ned og snakker om det. Du er ligeså meget med i, hvad der foregår. Der er ikke nogen der presser dig ud i noget. For eksempel to af mine venner, som ville have haft mig med, de er lige blevet taget af politiet for cykeltyveri, og havde jeg været sammen med dem på det tidspunkt, så kunne det godt være, at jeg var blevet taget også. Fordi overfor nogen er du i stand til at sige fra, og overfor nogen er du ikke. Jo mere du ser på én som en kammerat, jo mere vil du gerne være sammen med personen, og jo mere villig er du til at gøre noget, du ikke burde gøre. Til at bryde nogen af de normer, som samfundet sætter. At mange så mener, at det jeg gør sammen med Christian, det er at bryde en af samfundets største normer, det må man så tage med, fordi mange af dem der siger, at børnelokkere skulle spærres inde og sådan noget, de ved ikke, hvad de snakker om.

Du siger, at dine kammerater presser dig til nogen ting, men synes du ikke også at Christian presser dig til nogen ting en gang imellem?

- Det skulle da lige være til at løbe i kiosken når han ikke gider, eller sætte vand over eller et eller andet. Hvis du tænker på pres på det seksuelle område - der er ikke noget overhovedet. Slet ikke.

Er det dig, der styrer ham?

- Nej, det er.. Jo en gang imellem er det altså. Smut lige ned til kiosken Christian, jeg er løbet ud for cigaretter. Men ellers så er vi enige om de fleste ting. Altså bare en tur ud at gå, det er vi enige om.

Jamen, hvis du vil det ene sted, og han vil det andet sted?

- Se, den kan godt være svær en gang imellem. Fordi der var en gang, der ville jeg på Zoologisk Museum, og han ville i Danmarks Akvarium (Herefter følger en lang forklaring på, hvorfor Zoologisk Museum er mere interessant). Så der var vi altså uenige, og til sidst endte det med, at Christian sad og læste, og jeg spillede på computer. Og vi snakkede ikke til hinanden i en halv time. Så blev jeg enig med mig selv om, at jeg måtte hellere sætte noget vand over til kaffe. Og så kørte den derudad igen, da jeg havde fået sendt ham til bageren efter brød... Nej, ellers er vi enige om de ting, vi laver. Om det at gå i byen, gå til bageren, gå i seng.

Lærer han dig nogen ting?

- Ja, jeg må indrømme, at min matematiske viden er gået op, og hvordan man sætter batterier i en lygte, og sådan noget. Jeg har også lært, hvad en pædofil er. Og om forskellige mennesketyper, og sådan noget.

Har du lært Christian noget?

- Jeg har nok givet ham et lidt andet syn på børn og unge på min egen alder. Jeg har nok også givet ham lidt mere i biologi, det er mit yndlingsfag. Han har lært mig at betjene en computer, og jeg har lært ham en del af de spil, der er til. Det er ikke noget du tænker over, hvem du lærer hvad.

Tænker du meget over, hvad folk tror og mener om pædofili?

- Hvis spørgsmålet pædofili eller børnelokker kommer på bane, så tænker jeg over, hvad folk svarer, for der kommer altid et eller andet nyt. Vi har haft det oppe i biologi, en gang. Det var i niende klasse i seksualundervisning. Der havde vi en meget frisindet lærer. En dame på 35 år. Og der gik vi også ind på de forskellige former for seksualitet. Og jeg var den eneste i klassen, der kunne definere, hvad pædofili var. Jeg fik også lov til at holde et mindre foredrag om det. Til min biologilærers store glæde, og til nogen af mine venners store forundring, fordi hvor fanden vidste jeg det fra? Den kunne godt være lidt svær at forklare bagefter.

Efter at du havde været i seng med ham første gang, hvor lang tid gik der så, før I gjorde det igen?

- Tre eller fire dage, tror jeg.

Har I så gjort det regelmæssigt lige siden?

- Ja, det er sådan lidt op og ned. Der var en periode, hvor vi gjorde det mere end ellers. Det er også, hvad du selv føler for det.

Hvem havde mest lyst?

- Jeg tror ikke, du kan sige, at der var en, der havde mest lyst. Jeg tror også, vi kan mærke på hinanden, hvornår den ene vil og hvornår den anden vil. Hvis du siger ja til det, så er det jo også fordi du gerne selv vil, ikke. Så det er ikke fordi den ene har mere lyst end den anden, det vil jeg ikke sige.

Aftager lysten, eller bliver det ved med at være det samme?

- Nej, jeg tror det aftager for mit vedkommende. Når man når de 15-16 år, så begynder man jo også at kigge efter piger, ligesom de fleste andre drenge gør. Så er det klart, så sætter man det ene før det andet. Og i mit tilfælde, så satte jeg pigerne foran Christian. Men vi er da stadig udmærkede venner. Og jeg tror da altid, jeg vil være ven med ham, om jeg så bliver fyrre år.

Tror du også, han vil det?

- Det tror jeg da nok. Jeg er ikke den eneste, han kender, der går i seng med piger.

Betragter du dig selv som bøsse?

- Nej.

Har du nogensinde tænkt over, om du var bøsse?

- Nej.

Tror du, at alle drenge kunne have gjort det samme?

- Nej, ikke alle, for der er altid nogen, der vil afstøde det moralsk, fordi det er noget, der ligger i ens opdragelse. Og hos nogen er opdragelsen altså bare stærkere end hos andre. Men jeg tror at 90 - 95 % kunne have gjort det samme som mig, hvis de havde fået tilbudet. Og så ellers havde fået samme behandling.

Men du tror altså, at de fleste drenge kunne have lyst til det?

- Det tror jeg nok. Nu vil jeg lige pointere, at nu tænker jeg på drenge mellem 10-12-13 år. Altså når man når min alder, hvis man så ikke har prøvet det, så er der heller ikke nogen der gør det, tror jeg. Fordi i min alder, der betragtes det som at være homoseksuel.

Jeg tror, det er mest drenge, der er hos pædofile, fordi jeg tror piger lægger noget andet i det at være sammen med en mand. Du må også tænke på, at piger bliver tidligere kønsmodne end drenge. Derfor er det mere afgørende for en pige, hvad manden gør ved hende. Det er nok de færreste piger, der bryder sig om at en voksen mand stikker den op i hende. Hos en dreng kan det ikke blive til meget andet end kæleri.

Men på en dreng, kan man jo også stikke den ind i røven..

- Det kan du godt. Jeg har da også hørt om nogen, der gjorde det, men vi har aldrig gjort det.

Det kunne du ikke tænke dig?

- Jeg har aldrig tænkt over at gøre det.

Hvad laver I så? Sutter på hinanden?

- Det er nok mest ham der gør det på mig. Det er sutning, slikning, kysning, almindeligt kæleri, berøring, osv.

Har du nogen sinde prøvet det sammen med jævnaldrende drenge?

- Nej, kun piger.

Du kunne ikke finde på at gøre det med en dreng?

- Nej, det kunne jeg sådan set ikke. Fordi når det er dem på din egen alder, så er du mere tilbøjelig til at sige homoseksuel. Og især når du når de der 15-16-17 år, så er det virkelig noget, der kører i hovedet på alle drenge og piger.

Er man meget bange for at være bøsse?

- Nej, hvis du ved og kan anerkende dig selv som bøsse, så er det ikke så meget at du er bange for selv at være bøsse, det er mere vennernes reaktion.

Hvis nu dine kammerater fik at vide, at du kommer sammen med Christian, hvad tror du så, de ville sige. Ville de kalde dig for bøsse?

- Det ved jeg ikke. Det har jeg aldrig tænkt over. Det ville de jo nok, når det kom til stykket. Men hvad fa'en, det må man jo tage med, hvis det endelig sker. Men det er ikke noget, jeg tror, der sker, fordi jeg holder min skole og min fritid helt adskilt. Min fritid, det er mit privatliv, og det kommer ikke dem i skolen ved, med mindre jeg selv ønsker det.

Hvad hvis nu politiet kom ind i billedet, lige pludselig?

- Så er jeg seksten år, og så kan de rende mig noget så grusomt.

Hvis nu Christian har taget nogen frække billeder af dig da du var yngre...

- Det har han ikke.

Eller hvis nu Christian kom til at snakke over sig et eller andet sted?

- For det første, så ville jeg nok skynde mig at flytte hjemmefra, før min mor fik det at vide. Fordi min mor hun er den, der ville tage det hårdest, det ved jeg. Men det er ikke noget jeg går og tænker over. Hvis jeg skulle gå og være bange for, at politiet rendte i hælene på mig hele tiden, så tror jeg at jeg ville blive hamrende vanvittig inden der var gået en måned.

Tror du, Christian er bange for det?

- Nej, ikke efter at jeg er blevet over femten. Fordi de kan ikke bevise noget. Men sådan som det kører nu, så er chancen for at det sker, den er lig nul. Fordi der er ingen af os, der er interesserede i, at politiet skulle komme, så hvem gider tale over sig nogen steder?

Hvad er det bedste ved jeres forhold?

- Det er nok kammeratskabet, jeg sætter højest.

Hvor tit ser i hinanden?

- Det er forskelligt. Nogen gange kommer jeg ikke i tre uger, og så andre gange, så sidder jeg her hver dag, lige så snart, jeg kan komme til det.

Men det er nok mest venskabet, og evnen til at kunne snakke med en, som forstår en på en anden måde, end dine forældre f.eks. gør.

Hvordan?

- Hvis jeg nu har problemer i skolen, så har min mor en teori, der siger, at det er din egen skyld, så må du rette på dig selv. Hvorimod Christian har en teori, der siger, at så er der også et eller andet galt med mine skolekammerater. Du kan ikke gøre noget ved skolekammeraterne, men du kommer ud med det på en anden måde, end overfor en, der bare siger, at det må være din egen skyld. Han har mere tid til at snakke det igennem.

Forstår han dig også bedre?

- Helt sikkert. Han forstår mig bedre, end min egen mor. Det er jeg lidt chock'et over. Jeg mener, at ens forældre, det burde være dem, der havde mest tid. Burde forstå sine børn bedst. Men sådan, som det kører i dag, så er det lige omvendt. Og hvis udviklingen fortsætter, som den gør nu, så tror jeg faktisk, at pædofile kunne blive skyld i, at vi ville få knapt så mange vanvittige børn. Som min dansklærer udtrykker det: Det bliver et barn med en nøgle om halsen og tyve kroner til at gå ned på grillbaren, og så går mor og far på arbejde. Jo flere, vi får af sådan nogle børn, jo flere frustrerede individer og bistandsklienter får vi også. Og jo flere af dem, vi så kunne få til at gå over til en eller anden voksen og snakke ud, hvilket der altid er god mulighed for hos en pædofil, jo færre ville der så blive af sådan nogle. Men det kommer så an på, hvilken pædofil, du kommer til.

Kunne pædagoger ikke gøre det? Eller skolepsykologer eller sådan nogen?

- Nej, fordi for en skolepsykolog går det hen og bliver rutine. Jeg har gået til skolepsykolog i tre år en gang, og det er de samme svar, der kommer hver gang. En skolepsykolog tror jeg ikke har tid, kræfter og energi nok til at sætte sig ind i et enkelt barns situation. Og det er næsten ærgerligt, fordi der kunne godt være brug for nogen, der havde tid til at sætte sig ind i det. Men det kan ikke lade sig gøre, sådan som samfundet kører nu.

Der er mange, der siger, at børn kun kommer hos de pædofile for at få opmærksomhed, og så betaler de med sex.

- Det tror jeg ikke, fordi hvis det er tilfældet, så er der også et eller andet galt med den pædofile. Så er det også pædofilen, der kun tænker på sex. En pædofil, der forstår et barn, vil også forstå, hvornår barnet har lyst til noget seksuelt. Og hvis lysten hos barnet ikke er til stede, så er det heller ikke noget for den pædofile alligevel, så jeg tror, det er de færreste. Det er ikke et forhold, der vil køre ordentligt. Det vil højst vare et halvt år. Fordi på et eller andet tidspunkt, så vil barnet også finde ud af, at hvad laver jeg egentlig her. Så vil man automatisk søge mere ud med sine jævnaldrende.

Du har aldrig tænkt på det som en byttehandel?

- Nej. Fordi selv om jeg aldrig havde været i seng med Christian, så tror jeg stadig, at vi havde været lige gode venner. Det kan godt være, at forholdet havde været knapt så personligt i det, når jeg tænker nærmere over det, men venskabet og kammeratskabet havde været det samme.

Men har det styrket venskabet, at I har gået i seng sammen?

- Vi har nok lært nogle andre sider af hinanden at kende. Man tør nok snakke lidt mere frit fra leveren, fordi man synes, at når man har været i seng med en person, så kender man også personen bedre.

Er det sådan en nøgle, der lukker op?

- Ja, på en måde. Det kender jeg også, hvis jeg har været i seng med en pige, så ligger man og snakker bagefter.

Hvornår begyndte du at komme sammen med piger?

- Den første gang jeg var i seng med en pige, det var på min femten års fødselsdag. Jeg skulle lige fejre, at jeg var blevet bukse-myndig. Men ellers, så er det noget, der sker regelmæssigt.

Du kan ikke holde det helt adskilt, men der ligger nogle andre følelser i det, når jeg går i seng med Christian, end når jeg går i seng med en pige. Nu er det også sådan, at jeg har heller ikke... jo jeg har en enkelt gang haft en fast pige på. Det kørte jeg træt i, for du kan ikke køre to forhold to forskellige steder med to vidt forskellige personligheder, det er svært.

Hvad er forskellen på at være sammen med en pige og være sammen med en mand?

- Du tænker anderledes. Du handler anderledes. Hele din mentalitet er anderledes. Det kommer nok også af, at jeg er typen, som går i byen og får et éngangsknald. Så kan det godt ske, at jeg ikke ser pigen igen. Man bygger det ikke op på samme måde.

Hvis nu du kom fast sammen med en pige, og hun så fik at vide, at du også kommer sammen med Christian og går i seng med ham, hvad tror du så, hun ville sige?

- Så ville jeg nok få svært ved at finde en pige. Fordi en, der ikke selv har prøvet det, vil opfatte det på en helt anden måde, end en, der har prøvet det. Og jeg tror da nok, at det første, hun ville gøre, det var at slå op. Jeg tror, at det er svært for en pige, at acceptere det. Og det kan det også blive for kammerater i al almindelighed. Det er svært at acceptere noget, du ikke kender noget ordentligt til.

Men du kunne jo risikere at komme i det valg, valget mellem en pige og Christian.

- Så ville jeg have et problem. Jeg tror nok i sidste ende, at jeg ville foretrække det seksuelle hos pigen, men jeg ville beholde venskabet og kammeratskabet med Christian. Men jeg ville nok se lidt mere til min pige i det tilfælde. Fordi som det ligger nu, så siger min udvikling mig, at Christian han kan ikke holde i al evighed. Fordi jo ældre jeg bliver, jo mindre tiltrækkende bliver jeg for ham, det siger sig selv. Og på et eller andet tidspunkt, så bliver det ikke andet end kammeratskab, og så begynder du at kigge dig om efter piger alligevel.

Og du bliver også træt af homosex?

- Det gør jeg nok. Man siger jo nok, at man vokser ud over det. Jeg tror ikke, at jeg vil vokse ud af det i den forstand, men jeg vil nok blive heteroseksuel, det ved jeg. Det ligger min mentalitet til. Men minderne - især de gode minder (der er måske også et par dårlige minder) - især de gode minder, dem har du altid tendens til at huske. Du vil måske sige, nå, men det var dengang. Og alligevel, så vil du måske en gang imellem ligge og tænke: Åh, gid det var dengang. Selv om du ligger i et fast forhold med en pige.

Er det to forskellige ting, der ikke kan erstatte hinanden?

- De er så vidt forskellige. De kan ikke erstatte hinanden. Fordi kærligheden fra en voksen mand til et barn, den ligger sikkert meget mere følelsesmæssigt, meget mere kammeratskabsmæssigt, end et forhold mellem en dreng og en pige gør.

Er der også en forskel på at være aktiv og passiv? Altså, når du er sammen med Christian seksuelt, er det så ham, der er aktiv?

Så er det ham, der er mest aktiv.

Og hvad så, når du er sammen med en pige. Er det så dig, der skal være aktiv?

- Så er det for det meste mig, der er aktiv. Det kommer også an på, hvad det er for en rolle, du skal spille. Hvis du sammenligner et pædofilt forhold med et normalt rollemønster, så vil du altid sige, at den voksne må være mand, og barnet må være kvinde. Og du vil altid sætte manden som den, der skal være mest aktiv.

Føler du dig som kvinde overfor Christian?

- NEJ, ER DU GAL MAND!!!

Det var lige det, du sagde.

- Er du bindegal. Nej, jeg sagde, det er den måde andre mennesker ser det på, hvis de skal sætte det ind i et normalt mønster. Så er det kvinden, der er passiv.

Kan du lide at spille den passive rolle?

- Ja, det er ikke noget, der gør mig noget, det må jeg indrømme. Fordi det er noget andet, end når du skal køre den der ret maskuline rolle overfor pigerne, hvor det simpelthen er far, der har bukserne på.

Føler du, at du mere spiller en rolle overfor en pige, end overfor Christian?

- Der er mere rollespil, ja.

Føler du, at du har udnyttet ham?

- Nej.

Føler du, at han har udnyttet dig?

- Nej. Fordi havde lysten ikke været der, så var det heller ikke blevet til noget. Det er også en af de ting, der er i et pædofilt forhold, der er helt sikkert, der er respekt. Og hvis den ene siger nej, så betyder det nej, og så er der ikke noget der hedder at presse på, det kan du ikke.

Det lyder så rosenrødt alt sammen?

- Ja, det er så skide-dejligt, du.

Tror du, alle pædofile forhold er lige så rosenrøde?

- Det ved jeg ikke. Men jeg tror ikke, at et pædofilt forhold kan eksistere ret længe, hvis ikke det bare er en lille smule rosenrødt.

Men jeg tror også, at lysten til at komme hos en pædofil, lysten til at gå i seng med en pædofil, det er noget der aftager med alderen, fordi på et eller andet tidspunkt erkender du nok, at det er du for gammel til, og det erkender den pædofile nok også over for sig selv.

indeks