D.P.A. Gruppe 04
Postboks 51
6000 Kolding
LÆS FØRST HER: Hvorfor er Pædofilgruppens hjemmeside
online igen?
Pædofilgruppens artikler i marts 2004
Samtlige artikler og pressemeddelelser udsendt af Pædofilgruppen (ikke DPA Gruppe 04) i forbindelse med den hetz, der i marts 2004 førte til foreningens nedlæggelse, har vi lagt på denne selvstændige side af overskyeligheds hensyn.
- Ny omfattende hetz og DR-kampagne mod pædofile Debatten raser igen-igen-igen mod de pædofile, og nu endog nærmest om deres ret til at gå på jordens overflade. Og DR kører en kampagne om voksne mænd som påstår sig skadet på livstid efter at have været i kløerne på en pædofil. Det skal jeg senere komme tilbage til. Forleden deltog jeg i DR2-debatten som "Lars", sammen med Kristian Ditlev Jensen, Mimi Jakobsen, Peter Skaarup, Line Barfoed og sexologen Sten Hegeler. Min egen indsats skal jeg ikke kommentere nærmere, men jeg forsøgte at svare oprigtigt på de spørgsmål jeg fik stillet, inden for de rammer der var til rådighed, d.v.s. samlet maksimalt 8 min. Det var omvendt svært at forholde sig til panelets udsagn, for de var for de flestes vedkommende så godt som uden konkret substans. Jeg synes jeg fik en fair nok behandling af ordstyreren, men det var selvfølgelig ikke mig der satte dagsordenen, og flere ting kunne jeg da have haft lyst til at sige. Med Sten Hegeler som den eneste hæderlige undtagelse misbrugte de andre paneldeltagere deres taletid til blot bevidstløst at gentage sig selv og hinanden og hvad de havde sagt i medierne hundrede gange før. En ynkelig forestilling, uden argumenter, men sprængfyldt af forargelse. Karakteristisk nok forholder man sig aldrig til indholdet af det vi siger og skriver: Vi bliver svinet til, og vores argumenter bliver tiet ihjel. Skaarup rablede med sit sædvanlige rabiate vås, ved at sammenligne pædofile med voldsforbrydere, seriemordere og brandstiftere, og leverede dermed ufrivilligt den bedst tænkelige argumentation for at bevare Pædofilgruppen og ytringsfriheden, når uvidenheden kan være så afgrundsdyb. Men det er jo tankevækkende at folk, der ikke engang kan læse indenad, skal gøre sig til dommer i disse spørgsmål. Mimi hældte vand ud af ørerne, og ville selvfølgelig ikke bryde grundloven, hvis det nu mod hendes forventning og håb skulle vise sig at være forbudt at bryde den! Kristian Ditlev, som har gjort det til sit livs eneste mening at føre korstog mod pædofile, lallede derudad og skyllede som et vandfald over af forargelse over i det hele taget at være sat i stue med en pædofil, hvilket han fandt "surrealistisk", og vrøvlet kulminerede med en "trussel" om at emigrere til Malmø til "pædofilfrit område"! For min skyld må han gerne flytte hen hvor peberet gror, men det gør det måske også i Malmø. Line Barfoed sagde så godt som intet af betydning, men Sten Hegeler fik på fremragende og modig vis sat nogle fundamentale ting på plads, og pludselig blev de andre paneldeltagere mundlamme og kunne hverken bu eller bæ. Hvis jeg var dem ville jeg have haft en flov smag i munden. Hvis noget er surrealistisk i denne debat, er det den skræmmende tanke at det overhovedet "seriøst" kan diskuteres om ytringsfriheden og foreningsfriheden skal sættes ud af kraft, blot fordi visse politikere finder pædofile "usympatiske", som Lene Espersen har udtalt det. Hvordan ved de at vi er usympatiske, når de dårligt nok kender en eneste af os, og da slet ikke personligt? (eller måske kender de netop mange af os der er så sympatiske, at det pr. definition kan udelukkes, at disse mennesker kan være pædofile?!). Pædofile er selvfølgelig lige så forskellige som andre mennesker og adskiller sig som "art" eller "race" netop kun på dette punkt: deres seksuelle orientering. Men perspektivet er jo uhyggeligt, fordi synspunktet gennem historien har ført til så meget had, forfølgelse og ondskab mod anderledes racer og folk med andre tænkemåder - bare netop fordi de efter magthavernes mening var "usympatiske". Pædofile er muligvis en genetisk betinget variant af naturens mangfoldighed, og i øvrigt har ingen mennesker fra naturen nøjagtigt den samme "driftsprofil", som en sexolog har udtrykt det. Vi har kendt til disse følelser fra tidlig barndom, uden vi overhovedet havde stiftet bekendtskab med spanskrør, omsorgssvigt eller sexmisbrug, som visse terapeuter bruger som "forklarings-modeller". Gør det os pr. definition til ringere mennesker, uden empati og medmenneskelige følelser? Det er sgu os, der er pædofile, vi må da vide hvad vi føler, hvordan vi reagerer i forskellige situationer og på forskellige stimuli eller mangel på samme. Og hvad der er vores baggrund og hvordan vores opvækst har været. Det er der ingen bedrevidende terapeuter eller politikere der skal komme og fortælle os, endsige påstå at vi som gruppe er voldelige og hensynsløse. Alligevel forsøger man nu igen, også i DR, med en systematisk hetz at fremstille pædofile som rene skurke. Konceptet er ens og forudsigeligt, og har været brugt i årevis. Og nu taler jeg om de historier, som skal "vise" at tilsyneladende frivillige forhold alligevel ikke er det. Typisk er det en mand, først i trediverne, som har en krise i sit liv og opsøger en terapeut. Måske har han altid haft det skidt med sig selv. En imødekommende terapeut får lirket ud af ham at han for 20 år siden er blevet sexmisbrugt, eller manden fortæller det selv. Der er altså to former for "frivilligt misbrug": Den ene er, hvor offeret dårligt er sig bevidst hvad han oplevede for 20 år siden, men af terapeuten får forklaret at det er årsagen til al hans elendighed. Oplevelsen bliver af terapeuten drejet fra noget positivt eller neutralt til noget negativt, og helt ude af proportioner gjort til en væsentlig forklaringsfaktor for hans aktuelle problem. I de mest grelle tilfælde viser historierne sig at være notorisk løgn og opspind, baseret på "recovered memory", genfunden erindring, et begreb der da heldigvis i dag eftertrykkeligt er skudt i sænk af alle seriøse fagfolk, men sagerne har trukket en masse ulyksalige følger med sig i kølvandet gennem de sidste 30 år. Den anden form handler om skyldfølelsen: Her er hans største problem skyldfølelsen og skammen over i det hele taget at have medvirket mere eller mindre aktivt i hændelsesforløbet. Han er bange for ikke at være normal. Terapeuten beroliger ham og siger at det ikke er hans skyld, og så får han det måske bedre. Det er oplagt at personer med rødder i et puritansk miljø tilhører en langt højere "risikogruppe" end personer fra hjem med en mere liberal og afslappet tilgang til livet. Børn, der også senere i livet kan frigøre sig fra moralske fordomme, har ingen problemer med frivillige oplevelser. Moderne terapeuter benytter sig på basis af nyere hjerneforskning af kognitiv terapi, hvor man ikke lægger megen vægt på barndomsoplevelser, men netop forholder sig til den aktuelle situation, som også kan være en bearbejdelse af skyldfølelser, som man helt unødvendigt har slæbt med sig gennem livet. For et offer er det naturligvis bekvemt at kunne skyde skylden for sin elendighed over på en syndebuk, så han selv kan fralægge sig ansvaret. Skylden ligger imidlertid ofte hverken hos "offeret" eller den såkaldte krænker, men hos det bornerte samfund. Men på den måde kan samfundet jo skabe sin egen selvopfyldende profeti og terapeuterne leve fedt til deres dages ende. Og hvem er så de egentlige skurke? Det er tankevækkende at der i medierne tegnes et næsten samstemmende billede af børn, specielt drenge, der gennem flere år, nogen gange til langt over den seksuelle lavalder, selv opsøger en pædofil. Alligevel påstås det at de ikke gør det frivilligt, fordi de er manipulerede! Hvilke overmenneskelige evner tiltror man pædofile? Der er selvfølgelig ingen børn med deres fulde fem i behold, der i årevis lader sig manipulere på den måde, men det siger noget om hvor lidt respekt man viser børnene som selvstændigt tænkende væsener. Selvfølgelig er der også børn der udsættes for egentlige overgreb, men de har som regel kortvarig karakter, eller foregår i rammer hvor der er tale om et fysisk afhængighedsforhold, typisk en stedfar. Men der er altså også nogle der deltager helt frivilligt, som aldrig opsøger en terapeut i den forbindelse, og som har det helt fint med oplevelsen, også mange år senere. Den slags hører vi jo ikke meget om i medierne, selv om de i rigt omfang er beskrevet i faglitteraturen og andre steder. Som et kuriosum kan nævnes at Ekstra Bladets nu afdøde chefredaktør, Victor Andreasen, kort før sin død i bladet beskrev sine positive pædofile oplevelser med en katolsk præst! Det er sådanne mere nuancerede synspunkter i debatten, rabiate kræfter vil forhindre kommer frem, og det siger jo mere om dem som mennesker, end det gør om pædofile. Mange politikere er gennemgående ikke for kloge. Men når de specielt ynder at kaste sig over pædofile, er de drevet af renlivet populisme, massehysteri og folkesuggestion, som de i samdrægtighed med medierne selv bærer en stor del af ansvaret for. Enhver, der er i stand til at læse Pædofilgruppens hjemmeside indenad, vil kunne forvisse sig om, at vi på intet tidspunkt anfægter demokratiet eller opfordrer til vold eller andre ulovligheder. Men som andre borgere har vi da lov til at arbejde for ændringer af gældende holdninger og love, endda med afsæt i faglig viden - men fagfolkene skal måske også have mundkurv på? Et indgreb mod Pædofilgruppens ret til at eksistere er jo renlivet diktatur og tyranni. Det vil Rigsadvokaten selvfølgelig give os medhold i. "Lars" (16. marts 2004)
DET REELLE TABU(10. marts 2004) - Den seneste tids angreb på Pædofilgruppen viser sig - som så mange gange før - at være et led i en nøje planlagt kampagne. Først blev vores hjemmeside angrebet af en velorganiseret gruppe hackere (nogle er imidlertid allerede identificeret). Dette medførte, at vi midlertidig har måttet skifte server, indtil sikkerheden på den gamle server forbedres. Straks derefter benyttede vores modstandere lejligheden til at starte en mediekampagne mod os med påskuddet at vi har "udvidet" vores hjemmeside, når det i virkeligheden forholder sig omvendt. (Det skal præciseres, at intet peger på en forbindelse mellem hackerne og de personer der står bag mediekampagnen). Informations leder var ikke skrevet af avisens faste medarbejdere, men af en af Danmarks mest fanatiske pædofil-jægere, Kristian Ditlev Jensen, som ustraffet bl.a. får lov til i en landsdækkende avis at påstå, at "når man er pædofil, er man forbryder". Samme aften indledte DR TV sin kampagne, som nu fortsætter med en serie på fire dokumentarprogrammer om børn der er blevet offer for seksuelle overgreb. I sin foromtale skriver DR TV at dette er "et af de mest tabubelagte emner". Burde der ikke stå at dette er et af de mest hotte emner i den benhårde kamp om seerne? Postyret omkring vores forening og vores hjemmeside viser derimod tydeligt at det eneste "tabubelagte emne" i forbindelse med pædofili i virkeligheden er den kendsgerning at seksuelle forhold mellem voksne og børn, der selv har lagt op til forholdet og har fået lov til at nyde det i fred, og som ikke senere er blevet hjernevasket af psykologer eller andre fordømmende voksne, ikke medfører skader for børnene - tværtimod. Dette bekræftes af de psykologiske og antropologiske undersøgelser som har beskæftiget sig med emnet ud fra en ikke-klinisk, holistisk indfaldsvinkel (se for eksempel her). I virkeligheden er det netop vores hjemmeside, der offentligt tør omtale de mest tabubelagte emner, og da vores modstandere og deres lakajer i medierne ikke kan hamle op med vores argumenter, har de kun de sædvanlige metoder at støtte sig til: At ignorere kendsgerningerne, at sprede løgne, at kræve censur. At indrømme at de allerfleste pædofile er milde og ufarlige mennesker der er ganske populære blandt børnene, og at de fleste egentlige seksuelle overgreb på børn begås af ikke-pædofile, ville være som at indrømme at kejseren er nøgen, og det er ikke noget, man kan sige alt for højt i TV-avisen i dag. Pædofilgruppen er ikke en gruppe forbrydere, men derimod er de pædofile og vores forening ofre for en infam heksejagt. Man forsøger at gøre os ansvarlige for al mulig ondskab som vi intet har med at gøre, mens sandheden er at størstedelen af de pædofile er lovlydige borgere, hvis grundlæggende menneskerettigheder nu er i fare - ikke på grund af det de gør, men på grund af en seksuel orientering som de ikke kan gøres ansvarlige for. |
||
 |
NÅR JOURNALISTER ER YTRINGSFRIHEDENS VÆRSTE FJENDER(6. marts 2004) - TV-avisens hovednyhed d. 4. marts 2004 var at pædofile verden over har fået et nyt samlingssted i Pædofilgruppens nye hjemmeside. Men sandheden er som sædvanligt mindre dramatisk. Denne hjemmeside ser ud nøjagtigt som den har gjort i årevis. Den er blot flyttet til en ny server pga. tekniske problemer. At domænenavnet er ændret fra .dk til .org har ingen som helst betydning for adgangen til siden, endsige for hjemmesidens omfang. TV-avisen påstår at Pædofilgruppen er en forening af "pædofile mænd". Sandheden er at det er en forening for alle der vil støtte foreningens formål. Blandt medlemmerne er også pædofile kvinder og ikke-pædofile mænd. TV-avisen påstår at man på denne hjemmeside bl.a. kan læse "... at sex med børn ikke skader". I virkeligheden har vi aldrig lagt skjul på at sex med børn sagtens kan skade (ikke mindst den voksne), men bortset fra dette, gad vide om TV-avisens journalister ikke kan læse eller ikke vil læse? Hvorfor har de ikke citeret os for denne sætning: "Derimod er alle enige om, at seksuelle aktiviteter der sker mod barnets vilje, og som barnet ikke føler sig trygt ved, kan medføre alvorlige psykiske skader på barnet." ? TV-avisen påstår at "I stort set alle andre lande er pædofiliforeninger ulovlige". Er der da ingen grænser for uvidenheden og misinformationen? Foreningsfriheden og ytringsfriheden er garanteret ikke alene i Danmarks Riges Grundlov men også i menneskerettighedserklæringen og i alle demokratiske landes forfatninger. Der findes masser af lignende foreninger og utallige lignende hjemmesider i andre lande. Pædofilgruppen er ikke nogen forbryderorganisation og kan selvfølgelig ikke forbydes. Dansk Folkepartis forslag om at forbyde vores forening og hjemmeside er ren teatertorden, som vi har hørt mange gange før. |
|
| TV-avisen siger at det ikke var muligt
at få en kommentar fra foreningen. Dette er sagt kun tre en halv time
efter at man har sendt en e-mail til os. Tror de virkelig at vi sidder ved
computeren hele tiden og venter på e-mails fra
skandalejournalister?
TV-avisens historie er sandsynligvis inspireret af dagbladet (mis)Informations leder samme dag, som på et lige så usagligt grundlag forsøger at sværte Pædofilgruppen til ved at drage letsindige paralleler til Marc Dutroux's ufatteligt modbydelige forbrydelser. Der er bare lige den hage ved sagen at Dutroux er en psykopat men ikke spor pædofil, hvilket bekræftes af alle de psykiatere der har undersøgt ham. Dette skrev vi allerede for 5 år siden og dokumentationen kan læses her. Pædofilgruppens hjemmeside udgør den mest omfattende oplysningskilde på dansk på internettet omkring pædofili. Det faktum at vi leverer veldokumenteret information, der først og fremmest er ment som modvægt til den stadige strøm af statsstøttet misinformation omkring pædofili og pædofile, er også den egentlige grund til, at visse dømmesyge prøver at lukke munden på os ved at kræve Pædofilgruppen forbudt. Sandheden er at "pædofil", som betyder "børneelsker", bare er blevet til et skældsord som man hægter på enhver forbryder der mishandler børn. Dette er en grov krænkelse af Danmarks mest undertrykte minoritet, hvoraf langt størstedelen er pæne lovlydige medborgere. * * * * Dagen efter, den 5. marts, kørte TV-avisen som ventet videre med hetzens anden del. Denne gang havde de tilsyneladende gjort sig den ulejlighed at læse hjemmesiden og nu var det interviewet med David der gav anledning til forargelse. Morten Bødskov fra Socialdemokratiet mente at dette interview var en forbrydermanual - på trods af at interviewet har været online i 5 år uden at politiet har fundet noget forbryderisk i det, og på trods af at vi krystalklart har skrevet at intet på siden skal betragtes som en opfordring til at bryde loven, men snarere til at ændre loven (vi har nu imidlertid skåret dette endnu mere ud i pap, så selv opportunistiske politikere skulle kunne forstå det). Som bekendt udtaler David i dette interview, at han har det fint, og at hans pædofile ven behandler ham bedre end hans egen mor; imidlertid synes Davids sunde tilstand i visse såkaldte demokratiske kredse at vække mere anstød end når fanatiske dømmesyge tilskynder til kollektiv afstraffelse af os pædofile på grund af en galning i Belgien, som ikke er pædofil. I hvert fald har vi endnu ikke hørt Morten Bødskov udtale i TV-avisen at han finder en sådan tankengang forargelig endsige forbryderisk. Men både politik og journalistik ligger åbenbart på dette niveau i dag. I 1994, da to repræsentanter for vores forening blev inviteret til en høring i Justitsministeriet i forbindelse med det allerførste lovforslag om kriminalisering af besiddelse af børnepornografi, var de fleste politikere interesserede i vores argumenter og lyttede aktivt. Der er ikke grund til at tro, at de pædofile og Pædofilgruppen er blevet væsentligt værre i de sidste 10 år; det samme kan desværre næppe siges om politikerne. Og så dukkede Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti selvfølgelig op igen, idet interviewet med David gav ham påskuddet for endnu engang at kræve den grundlovssikrede ytringsfrihed ophævet. Peter Skaarup mener med andre ord, at folk som David skal holde deres mund. Det danske folk, som hans parti siges at repræsentere, har tilsyneladende ikke krav på at vide hvad der virkelig kan foregå ude i det rigtige liv, men når Red Barnet i årevis bombarderer befolkningen med vildt overdrevne og udokumenterede påstande om forekomst og konsekvenser af såkaldt sexmisbrug af børn, med bl.a. justitsmord til følge, spores ingen forargelse hos Peter Skaarup. Skal ytringsfriheden nu kun gælde for de synspunkter, som alle i flokken er enige om, og for de fakta, som alle i forvejen er bekendt med? Har Peter Skaarup ikke lært lektien, da daværende justitsminister Frank Jensen i 2000 fortalte ham, at hans "fornemste opgave som justitsminister [er] at sikre, at grundloven overholdes i det her land"? Klik her for at læse diskussionen mellem Peter Skaarup og Frank Jensen i detaljer. TV-avisen og Information skal i øvrigt have mange tak fordi I reklamerer for vores nye webadresse.
Se også: |
||
BANANREPUBLIKKEN
DANMARK
|
tilbage til hovedside på dansk |
