HALSE's VILKÅR

Herefter trykker vi to med hinanden beslægtede dokumenter, nemlig:

- 1) Formanden for Børns Vilkår, John Aasted Halse's seneste fristil om børneseksualitet og pædofili (trykt i Politiken, 13. januar 1998): Selvfølgelig er børn seksuelle væsener - beroliger eksperten - men det er de ikke alligevel! Til læserens orientering skal det oplyses, at vores forening allerede i 1993 kontaktede Halse og to andre kendte psykologer med henblik på at arrangere en diskussionsaften om emnet pædofili og dens påståede skadevirkninger. Nuvel, Halses svar udmærkede sig ved, at det var det mest arrogante, vi modtog: I hans lakoniske tilbagemelding til os hed det, at han ikke kunne se formålet med en sådan diskussion. Adel forpligter! John Aasted Halses retoriske kunst får åbenbart bedre vilkår udelukkende under velbetalte foredrag, i stereotype monologer eller ved at tale med sig selv.

- 2) Et indlæg om onaniens farer skrevet af Halses forfædre, nemlig læger og psykiatere fra slutningen af det sidste århundrede. Som læseren vil bemærke, så minder de rædselsberetninger, der i vore dage udbredes af Halse & apostler om de skrækkelige følger af pædofili, påfaldende om datidens advarsler mod onaniens skadelige virkninger - og de hviler utvivlsomt på et lige så solidt grundlag af uvidenhed, puritanisme og overtro.

- I øvrigt trykker vi en kommentar, vi modtog via e-mail om ovenstående samt et eksempel på orgasmeoplevelser som barn.

Forbudt for voksne

af John Aasted Halse, cand. pæd. psych. og formand for Landsorganisationen Børns Vilkår

I løbet af december er en bog af Peter Schmidt: 'Incest-mediehetz' blevet anmeldt og omtalt flere steder og markedsført ganske aggressivt. Der skulle ifølge flere anmeldere være tale om et fordomsfrit indlæg i debatten om minoriteter, her pædofile. Sexologen og overlæge Peter Hertoft nævner et sted, at Peter Schmidt skulle være i 'familie' med de store reformpædagoger Homer Lane og A.S. Neill. Det kan undre, at Hertoft ikke kender sin liltteratur godt nok, for Lane og Neill har ganske rigtigt for år tilbage understreget, at børn er seksuelle væsener, men aldrig omtalt, at børn og voksne skulle have seksuelle relationer til hinanden.

De seneste årtier har betydet en hidtil uset liberalisering og frigørelse på det seksuelle område. Vi kan nu - næsten - alle dyrke den form for sex vi ønsker, uden at andre blander sig i det. Forskellige seksuelle minoritetsgrupper er 'trådt ud af skabet' og har med stor styrke forfægtet netop deres interesser og det er lykkedes bl. a. bøsser og lesbiske at blive bredt accepteret i vort samfund. Det er i god overensstemmelse med den nuværende danske holdning og moral, at enhver kan dyrke sin seksualitet som han/hun nu vil. Men grænsen for vor accept af andres sexliv går, eller bør gå, hvor den seksuelle udfoldelse direkte involverer andre, som ikke ønsker at være involveret! Derfor bør vi på ingen møde respektere eller acceptere pædofiles kampagner for at blive accepteret på lige fod med f.eks. bøsser.

Peter Schmidt har tidligere søgt at oprette et børnepasningsnetværk baseret på en dybt perverteret antagelse om, at børn er seksuelle væsener i lighed med voksne. I den sag som i Schmidts bog fremføres en række argumenter, der er ganske typiske på den måde, hvorfor pædofile forfægter deres synspunkter.

a) Børn er seksuelle væsener. Et ganske rigtigt synspunkt, men deres seksualitet har en hel anden hensigt, end voksne seksualitet. Børn er grundlæggende udforskende og nysgerrige - også på dette område. De ser på hinanden, de observerer efterhånden, at far og mor ser forskellige ud, og de finder på et tidligt tidspunkt også ud af, at det er rart at "røre ved sig selv". Men det er en udforskning, børn holder inden for deres egen verden og deres eksperimenter har ikke en egentlig tilfredsstillelse som mål. Hvis voksne bryder ind i denne børneverden krænker man børnenes ret til deres egen seksualitet.

b) Børn kan godt li' at have sex med voksne er blandt de hyppigst fremførte argumenter for pædofiles ret til at have sex med børn. Men det er et argument, der på det skarpeste må afvises. Børn kan naturligvis godt være nysgerrige over for den voksne seksualitet, men der er et stort spring fra denne helt normale nysgerrighed hen til situationer, hvor barnet er direkte inddraget i voksnes seksuelle handlinger. Enhver forælder kender til barnets interesse for kønsdele og sex i øvrigt. Men enhver sund voksen ved også selv, hvor grænsen går mellem almindeligt kælen og egentlige seksuelle aktiviteter. Det gør pædofile ikke. De udnytter børns nysgerrighed med deres egen seksuelle tilfredsstillelse for øje. Nej, børn kan ikke lide at have sex med voksne. Så godt som alle børn udtrykker helt op til puberteten, at 'det er ulækkert'. Først når børnene når op i den alder hvor de bliver kønsmodne begynder deres seksualitet at ligne de voksnes.

c) Børn kan godt selv sætte grænser. Pædofile har det synspunkt, at børn selv skal have ret til at bestemme over sig selv og deres egen krop, at børn selv er i stand til at sætte grænser. Men det er jo netop det, mange børn ikke er! De vil ligge under for den voksne og hans behov, vil finde sig i at blive udnyttet for på den måde måske at bevare en form for kontakt til den voksne, selv om han krænker barnet. For man må nemlig ikke overse det faktum, at en del af de børn der involveres i seksuelle aktiviteter med voksne er ensomme og kontaktforsømte børn for hvem denne kontakt er bedre end ingen. Man kan derfor med en vis ret hævde, at den pædofile udnytter og misbruger disse børn, som i deres ensomhed er villige til 'hvad som helst'.

d) Vi ved intet om, hvorvidt sex mellem børn og voksne på længere sigt overhovedet skader børnene. Denne påstand nærmer sig det direkte løgnagtige. Børn, der involveres i seksuelle aktiviteter med en voksen, bliver misbrugt, udnyttet og krænket. På længere sigt bliver de påvirket i negativ retning, både følelsesmæssigt og seksuelt. De bliver måske mistænksomme over for alle voksnes motiver. Efterhånden udvilder sådanne børn sig til udelukkende at have overfladisk kontakt til andre. Som voksne har de et uafklaret forhold til deres egen seksualitet. Sex bliver noget ligegyldigt. Et betalingsmiddel og ikke forbundet med lyst. Ofrene for pædofili - børnene - er dybest set udsat for en form for psykisk (snig)mord!

N.B. - Peter Schmidt's bog, som i virkeligheden hedder "Fra incest til medie-hetz", beskæftiger sig hovedsageligt ikke med pædofili, men snarere om det skæve forhold mellem visse dele af pressen og den enkelte borger med uortodokse meninger. Klik her hvis du vil læse en anmeldelse af bogen.

Selvbesmittelse

fra: "Thornams Sundhedslexikon", 1895 - venligst indsendt af: Tom Kristensen

Selvbesmittelse, onani, er en af sundhedens allerfarligste fjender, og desto farligere, fordi denne last læres og øves i en alder, hvor man endnu ikke har forstand nok til at indse det fordærvelige, fordi legemets kraft netop er i udvikling, og fordi fornemmelig kønsorganerne efter naturens orden endnu er umodne. Næsten ubevidst forfalder drenge og piger til en last, hvis følger gennem hele livet kan nedbryde deres sundhed og forkorte deres liv, og selv når de får øjet for den ulykke, der allerede er anrettet, da hører der en viljekraft og selvbeherskelse til for at afbryde denne vane, som ofte fattes dem. Thi det er ikke alene legemets kraft, der undergraves ved denne unaturlige tilfredsstillelse af sanseligheden, men alle de åndelige evner sløves, forstanden omtåges, viljen svækkes, fantasien har altfor frit råderum, karakteren går tabt. Man hører og læser ofte følgerne af selvbesmittelse beskrevne med så mørke farver, at man tror, at faren er overdrevet, men ingen bør lade sig blænde af denne tro. Enhver, som rådspørger sin læge, vil høre, hvor utallige eksempler han kan anføre på denne lasts ødelæggelser, og hvor ofte den er kilden til ofte ulægelige sygdomme. Kunne man kaste et blik ind i sindssygsanstalters befolkning og gennemskue årsagerne til de ulykkeliges sørgelige tilværelse, da ville man forbavses over, hvor stor en rolle selvbesmittelse spiller som kilden til mange sindssygdomme.

Følgerne af selvbesmittelse netop på den tid, da legemet er i vækst og behøver alle kræfter til udviklingen er først svækkelse og afmagring. Ofte går vel væksten ligefuldt fremad, og man er let tilbøjelig til at finde årsagen til magerheden deri, men legemet taber tillige sin ungdommelige friskhed, idet hele ernæringen lider. Der er en påfaldende uro til stede, ansigtet er afvekslende blegt og blussende rødt, øjnene ligge dybe, omgivne af blå ringe, ofte med en unaturlig glans. Kræfterne slår ikke til. Straks om morgenen er legemet mat, ved bevægelser trættes det. Åndedrættet bliver kort, der indtræder let sved, hele udtrykket er sygeligt, holdningen er vaklende osv. Samtidig bliver de unges sind forandret. De bliver indesluttede, sky og forlegne, søger ensomhed og unddrager sig andres opsyn eller selskab, deres blik er ustadigt, de undslår sig for lege, osv.

Når lasten fortsættes, tiltager magerheden i en foruroligende grad. De ser ud som brystsyge, de bliver nervøse og ømfindtligere for vejret, åndedrættet bliver besværligere, de får hjertebanken, føler smerter snart her snart der, oftest i ryggen, træthed i enhver stilling, især over lænderne. Sanserne, synet og hørelsen svækkes. Der følger ofte krampe, hysteriske tilfælde, St. Veitsdans, osv. Kort sagt, der kan udvikles brystsyge, hjertesygdomme rygmarvstæring med alle dens følger, forstyrret fordøjelse, hæmorrhoider oma. Hos fruentimmer desuden sygdomme i kønsorganerne, ufrugtbarhed, osv.

Ikke alene henslæber de livet med et usselt legeme uden saft og kraft, men det åndelige går til grunde, idet hjernens virksomhed sløves. Først tabes hukommelsen, og man mærker allerede hos drenge ofte, hvorledes deres tidligere lærenemhed går tabt, og derefter sløves de andre intellektuelle evner. De bliver mismodige, har ulyst til deres forretninger, udygtighed til arbejde, til alt. De ser og erkender deres fejl, men kan ikke aflægge den, opgiver al modstand, bliver hypokondere, og ofte ender de som sindssvage. Den form for sindssygdom, der hyppigst kan udledes af onani, er fjollethed.

Blandt de mange årsager til denne fordærvende last er måske slet selskab den fornemste. En slem dreng kan gøre mere skade i et nabolag, end alle dets kristelige arbejdere tilsammen kan modvirke. I sammenligning med en i bund og grund fordærvet dreng, er kolera- og koppeepidemier intet at regne. Intet nabolag synes at være frit for disse hugorme. I enhver skole findes der een eller flere af disse unge fristere, der på en listig og underfundig måde indskyder slibrige tanker i sine kammeraters sind, og på en kort tid udsår lastens ukrudt i mangen en dydig og ærbar drengs hjerte. Denne last griber om sig som en løbeild. Den er mere smitsom end den mest smitsomme sygdom, og når den een gang har fået fodfæste, klæber den sig fast værre end spedalskhed.

Forældre og børn bør derfor se nøje til, at deres børn omgås med kun dydige kammerater. Og det er børnenes pligt at sky slet selskab, ligesom de ville undgå et ådsel eller den mest foragtelige genstand. Det er forbavsende, hvor tidligt børn, især drenge, undertiden lærer de hæsligste og skammeligste lastens kneb, som hvert år fører mange til fortabelse. Ofte er barnets amme skyld i, at det udøver denne forfærdelige last.

Man bør lade sin børn kun omgås med dem, som man ved er dydige. Men da det ofte er en vanskelig ting at afgøre, hvem der virkelig er ubesmittet, er den eneste sikre vej den at begynde tidligt at advare børnene om faren ved at give dem undervisning og oplysninger i forhold til deres alder og forstand.

En kommentar

Følgende e-mail, som vi har fået om ovenstående emne, trykkes her med tilladelse fra afsenderen.

" Onani eller Masturbation, den ved kunstige Midler, tilfredsstillede Kønsdrift. Onani er en overordentlig udbredt Lidelse baade mellem Kvinder og Mænd og kan endog forekomme hos ganske spæde Vuggebørn; det drejer sig i saa Fald altid om Pigebørn. De stærkere Grader af Onani medfører ofte en betydelig nervøs Svækkelse af Individet. Navnet Onani stammer fra Onan (1. Mosebog, 33 Kap.), der imidlertid ikke har gjort sig skyldig i Onani i moderne Forstand. "

-- Store Nordiske Konversations Leksikon, 1921.

Som det ses, er man tydeligvis ikke kommet længere 26 år senere. Og tager vi John Halses seneste udspil i betragtning, kunne man fristes til at sige, at det den dag i dag stadig står skidt til med den sexuelle afklaring - hvad der nødvendigvis må komme, før vi kan tale om en reel frigørelse.

Først og fremmest må man stille sig tvivlende overfor et postulat som " Så godt som alle børn finder sex ulækkert ". Afsenderens profession taget i betragtning, virker det en anelse tankevækkende, at der uden belæg, uden henvisning til foreliggende undersøgelser, foretages en så uvidenskabelig generalisering.

For det andet burde man måske undersøge den bagvedliggende årsag til børns negative udsagn omkring sex - om end de slet ikke er så udbredte, som det påstås. Som Wilhelm Reich bemærker i Die Function des Orgasmus, er den sexuelle undertrykkelse, med dens potentiale for udviklingen af neuroser, ikke biologisk, men udelukkende kulturelt betinget. I tilfældet her, at det primært er de fordømmende voksne - eller andre børns repressive miljø - som er kilden til denne umiddelbare afstandstagen til sex.

Og hvordan, spørger man sig selv, kan nogen fortænke visse børn i at udvikle en patologisk opfattelse af egen krop og sexualitet, når de konstant må lide under forældre og pædagogers vrede over aktiviteter, der involverer omtale og berøring af deres spændende, lystfulde pikke og kusser.

Når det postuleres, at børnenes sexuelt betonede adfærd skal opfattes på lige linie med anden leg og udforskning, at aktiviteten ikke udføres med tilfredsstillelse for øje, føler man sig hensat til tiden før Sigmund Freud og dennes følgeskab.

Undertegnede har onaneret siden seksårsalderen, og i hele sin barndom været vidne til, hvordan jævnaldrende havde mere end blot et nysgerrigt motiv til at ville røre egne kønsdele. Personligt var der ikke tale om en legende, naiv indstilling til kroppens anatomi, men fuldt bevidste handlinger, som førte til både psykisk og fysisk velvære i form af både før- og slutlyst. Hvad der ikke har ændret sig med årene.

Og her befinder omdrejningspunktet sig for vreden bag dette indlæg. " Det sexuelle misbrug alle vegne ", " børns sexuelt traumatiserende oplevelser " består ikke så meget i fysiske overgreb mod mindreårige, som i den for manges vedkommende livsvarige skade, der opstår, når forældre og fagfolk, hvis primære afsæt i økonomi, uvidenhed og gentagelsestvang, fratager børnene deres fundamentale ret til at fungere sexuelt.

Hvad angår de pædofile, har John Halse ligesom de fleste andre professionelle modstandere af den pædofile sexualitet indset, at man ikke på længere sigt kan beskylde drenge- og pigeelskere for at stå bag bestiale drab på mindreårige uden at fremlægge beviser, der indikerer en klar sammenhæng mellem en pædofil psyke og disse, i sandhed, dybt tragiske begivenheder. Derfor må man nødvendigvis også tage sig selv i ikke at klappe, når han begår den sproglige genistreg at karakterisere ethvert barn/voksen-forhold som " psykisk mord " -

" They'll GET 'EM one way or another ".

Den kritiske modtager af budskabet må imidlertid afskrive formuleringen som et effektivt argumentationskneb; om end simpelt trick, der leder mod en - kendetegnede for vor efterhånden åndsforladte, medie-pacificerende kultur - ensidig og unuanceret konklusion, såfremt de mindre begavede måtte være i tvivl om problemstillingens karakter.

John Halse er, med motiver man kun tør gisne om, et eksempel på, hvordan visse fagfolk i stedet for at observere og gengive virkeligheden, på forhånd former denne efter egne holdninger; hvordan man fordrejer tingene og præsenterer " fakta " ud fra en personlig ideologi, fremfor det i alle sammenhænge eneste acceptable; objektive forskningsresultater, der lader sig verificere.

Jack Skellington /Tabula Rasa [X-Press] - E-mail: T'abula R'asa

Et eksempel: orgasmeoplevelser som barn

Følgende beretning, som vi har modtaget fra vores italienske redaktion, stammer fra it.sesso.discussioni (en italiensk diskussionsgruppe om seksualitet). En mand fortæller:

Orgasme er noget, ejakulation noget andet. De to fænomener finder sted samtidigt fra pubertetens begyndelse (sædvanligvis efter ca. 12 år). Men allerede inden da kan alle børn opleve orgasmer, der svarer fuldstændigt til en orgasme hos voksne, med sammentrækninger og kramper ved prostata-kirtlen, endetarmens lukkemuskel og glat muskulatur, med samtidigt forekomst af lystfølelser af tilsvarende intensitet og samme varighed (nogle sekunder), med den eneste forskel, at der ikke finder sædudløsning sted. Selv har jeg oplevet min første orgasme i en alder af seks år, og fra den gang er jeg ikke holdt op. Jeg onanerede hver 2./3. dag, og gjorde dette med det præcise formål at nå orgasmen, selv om jeg ikke var klar over, at det hed sådan. I øvrigt gjorde jeg det med en psykologi, der svarede til de voksnes, for mens jeg onanerede fantaserede jeg over, at jeg kælede ved kønsdele af de mennesker (voksne eller børn), som jeg godt kunne li' og som jeg var tiltrukket af.

Hvad angår oplevelser med andre har jeg haft en masse mellem 8 og 13 år, og alle mundede ud i vidunderlige orgasmer, både med drenge og piger. Med voksne selvfølgelig ikke.

I "latensperioden" var jeg seksuelt aktiv i en sådan grad, at hvis den pige, jeg legede med, ikke passede på, så havde vi vores fingre alle steder. Og så kalder de det "latens"...!

Jeg oplevede vidunderlige og romantiske forelskelser, der rummede en fysisk side, som var en naturlig komponent af kærligheden.

Bemærkningen: "Med voksne selvfølgelig ikke" medførte følgende spørgsmål: "Hvorfor 'selvfølgelig'"? - Svaret blev:

Nåh... Jeg kom bare til at sige det. Jeg mente bare, at ingen voksen nogensinde har gjort den slags tilnærmelser over for mig.

indeks