- tør, hvor Ekstra Bladet tier -

D.P.A. Gruppe 04
Postboks 51
6000 Kolding

LÆS FØRST HER: Hvorfor er Pædofilgruppens hjemmeside online igen?

Fup og Fakta om Børneporno

Er dette børnepornografi?
Javel - i hvert fald i Guds eget land, hvor selv 11-årige risikerer at tilbringe
 flere måneder bag tremmerne, når de pågribes at tisse sammen med lillesøsteren.
Hermed er det bevist, at "børneporno" er et meget mere hverdagsagtigt anliggende,
end man ellers kunne tro. Og rolig... Europa er også så småt på vej!

Hvis man læser aviser eller ser TV får man ofte indtrykket af at Internettet er fuldt af børneporno-billeder der viser små børn som bliver voldtaget og tortureret, og at en hemmelig mafia tjener milliarder på denne forretning. Det er den slags historier der sælger aviser, men det er meget langt fra sandheden.

Det er rigtigt at der er pædofile som udveksler billeder på Internettet, men avisernes påstande om omfanget, grovheden, og mængden af penge der er involveret er vildt overdrevet. De fleste billeder viser børn med tøj på. En lille del af billederne viser nøgne børn, for eksempel legende på en strand eller i andre ikke-seksuelle situationer. Ser man på den brøkdel af billederne der viser nøgne børn, er der kun en lille brøkdel af denne brøkdel som viser børn i seksuelle situationer, for eksempel børn der onanerer alene eller berører andre børn på en seksuel måde. Eftersom de fleste pædofile bedre kan lide at se børn end voksne på billederne, er det meget sjældent man finder billeder der viser seksuel kontakt mellem børn og voksne.

Udvekslingen af billeder foregår for det meste i Usenet nyhedsgrupperne. De billeder der måtte være ulovlige (hvad kun få af dem er) bliver af indlysende grunde postet anonymt eller med falsk afsenderadresse. Derfor er det umuligt at tjene penge på at offentliggøre billeder på denne måde. Det hænder at en eller anden naiv idiot prøver at tjene penge på børneporno - lokket af pressens påstande om at der er store penge i det, hvad der bestemt ikke er. Disse forsøg på at tjene penge bliver altid stoppet meget hurtigt: Hvis de potentielle kunder kan finde porno-forhandleren, så kan politiet også. Og hvis politiet ikke har ressourcer til at opspore en børneporno-forhandler, så har massemedierne. De eneste der for tiden tjener store penge på børneporno er ikke dem der forsøger at sælge det, men derimod aviser og TV-stationer der sælger historier om det.

Det faktum, at der ikke er penge involveret, er faktisk en positiv udvikling. Enhver der forsøger at tjene penge på det, bliver nemlig holdt ude af markedet så længe der er tilstrækkeligt mange gratis billeder at hente på Internettet. For et barn er det trods alt bedre at blive fotograferet af en glad amatør der elsker børn, end af en pengegrisk mafia-type der tror at han kan tjene flere penge jo grovere billeder han kan levere.

Porno-modstanderne bliver ved med at påstå at porno er farligt fordi det inspirerer folk til at begå seksualforbrydelser. Men sandheden er den stik modsatte: Pornoen bliver brugt som erstatning for frustrerede mennesker, der uden den risikerer at miste selvbeherskelsen og begå en forbrydelse. Statistikken beviser dette med al ønskelig tydelighed: Antallet af alvorlige seksualforbrydelser mod børn faldt drastisk i Danmark i 1960'erne da pornoen blev tilgængelig.

Kriminologisk forskning har vist at dette dramatiske fald i seksualforbrydelser er reelt. Det kan ikke bortforklares som en ændring i tilbøjeligheden til at anmelde sådanne forbrydelser (1). Det er hævet over enhver tvivl at pornoen forebygger forbrydelser.

At forsøge at udrydde børnepornoen er derfor, billedlig talt, at bekæmpe medicinen i stedet for sygdommen.

I 1950'erne blev trækkerdrenge i København jagtet af politiet. Det rygtedes blandt trækkerdrengene, at de blev behandlet mildere af politiet hvis de påstod at de var blevet forført ind i homoseksualiteten. Disse påstande fra drengenes side fik politiinspektør Jens Jersild til at tro at homoseksuel forførelse kunne gøre disse drenge permanent homoseksuelle, og at de kunne videreføre denne ulykkelige skæbne ved selv at forføre den næste generation af drenge. Denne teori, som Jersild fremførte i adskillige bøger og artikler (2), medførte en ondsindet heksejagt på homoseksuelle, som først stoppede da den fremtrædende psykiater Thorkil Vanggaard tilbageviste Jersilds forførelsesteori (3).

Af denne historie kan vi bl.a. lære at man ikke skal sammenblande videnskabelig forskning og politimæssig efterforskning. Mennesker der bliver afhørt af politiet tænker mere på at sige hvad de mener vil gavne dem selv end hvad der vil gavne videnskaben. Men nutidens forskning i børneporno gentager netop denne fejltagelse. Når en mand bliver arresteret for sex med et barn vil han ofte forsøge at finde nogen eller noget at skyde skylden på. Hvis han skyder skylden på barnet er der ingen der vil høre på ham, men hvis han skyder skylden på børneporno vil de lytte begejstret og skrive artikler om hvordan pornoen får folk til at begå forbrydelser.

Eftersom børneporno forebygger forbrydelser, er den eneste rationelle grund til at forbyde det, hvis børn lider overlast under optagelsen af billederne. Og det kan ikke nægtes, at nogle af de børn der medvirker lider overlast, hvis en hensynsløs fotograf får dem til at gøre ting de ikke kan lide, eller hvis opskræmte forældre fortæller dem at de skal skamme sig over hvad de har været med til. På den anden side er der også børn der nyder disse aktiviteter og er stolte over at være filmstjerner. Under alle omstændigheder bør enhver indsats for at beskytte børnene rettes mod den primære produktion af børneporno, og ikke mod besiddelsen af sådanne billeder og film: At destruere det materiale, der allerede eksisterer, kan aldrig medføre noget godt - tværtimod vil det øge efterspørgslen efter nyt materiale. Og hvis mennesker der har behov for børneporno ikke kan få fat i det på anden måde kan de finde på at producere det selv. Jo sværere det er at skaffe børneporno, desto flere mennesker vil forsøge at optage det selv. Ethvert forsøg på at fjerne børnepornoen fra Internettet vil derfor medføre en stigning i den primære produktion, hvilket er det eneste børnene eventuelt kan tage skade af.

Bladene er så fulde af hysteriske historier om børneporno, at det er umuligt at tjekke alle disse historier for om de er sande. Men de historier der er blevet efterprøvet af uafhængige kilder har vist sig at være vildt overdrevne.

For eksempel har svensk politi påstået at de har fundet enorme mængder af børneporno der dokumenterer tusindvis af overgreb på børn, og at mange af disse overgreb har fundet sted i Sverige. En uafhængig undersøgelse har imidlertid fundet at de fleste af de beslaglagte film var kopier af de samme gamle film. Filmene kunne kun dokumentere to tilfælde af sexmisbrug i Sverige siden 1980, og fyrre tilfælde i resten af Europa (4).

En besynderlig alliance mellem bestemte politimænd, Rädda Barnen, dronning Silvia, og massemedierne driver en kampagne for at ændre selveste Sveriges grundlov for at gøre det muligt at forbyde besiddelse af børneporno. Et af de beviser der er blevet brugt i denne kampagne er et 5-minutters uddrag af en film der viser en dreng som bliver sex-misbrugt. Politimændene mener at denne dreng må være svensk, at han er blevet bedøvet med stoffer, at han er blevet kidnappet, og muligvis dræbt. En advokat som har set hele filmen siger at der er intet i filmen som understøtter disse påstande; tværtimod var drengen lysvågen og så at sige 'med på noderne', som han udtrykte det. Det har senere vist sig at drengen var Hollandsk og at gerningsmanden på filmen var hans egen storebror. Men sådanne afsløringer af politiets utroværdighed kan naturligvis ikke stoppe den stærkt følelsesladede kampagne (4, 5).

Når politiet efterforsker en mistanke om besiddelse af børneporno er det rutine at de beslaglægger alle de film de kan finde i den mistænktes bolig for at kunne undersøge om de indeholder ulovlige scener. Men disse aktioner bliver ofte fremstillet i pressen på en måde der giver indtryk af at alle de beslaglagte film er ulovlige. For eksempel foretog politiet i Canada i 1994 en ransagning hos en 50 årig gymnasielærer og beslaglagde 875 videobånd samt en stor mængde blade og billeder. Næste dag holdt politimesteren en pressekonference hvor hundredevis af de beslaglagte bånd var stablet op omkring ham mens han fortalte om det enorme problem med børneporno i London, Ontario. Og da lysten driver værket, annoncerede Ontarios justitsminister få dage efter at der blev bevilget penge til nedsættelsen af en specialstyrke til bekæmpelse af børneporno under ledelse af politiet i selvsamme by. Alle troede at videobåndene indeholdt børneporno, men manden blev aldrig sigtet for noget der havde med disse bånd at gøre, og af gode grunde: Det som politiet havde beslaglagt var en enestående samling af Hollywood film og europæiske kunstfilm (6).

Aviserne giver ofte indtrykket af at børnepornobilleder typisk viser børn helt ned til toårsalderen der brutalt bliver voldtaget. Men sandheden er at sådanne billeder er ekstremt sjældne, hvis de overhovedet eksisterer. Også definitionen på børneporno bliver bredere og bredere, således at den i nogle lande omfatter 'børn' helt op til 17 år, og sågar voksne der er sminket så de ligner børn. Der behøver ikke være nogen seksuel aktivitet. Uskyldige billeder af nøgne børn, og sågar tegninger er ulovlige i mange lande. En mand er endda blevet dømt for at besidde en film med påkældte børn, hvor kameraet i en bestemt scene zoomer ind på skridtet. Den eneste logiske grund til at forbyde sådanne billeder er at blæse kriminalstatistikken op så der kan bevilges flere penge til politiet!

En anden måde at pynte på statistikken på er ved at lave politifælder. I USA er det blevet en populær sport blandt politiagenter og postinspektører at tilbyde børneporno til personer der mistænkes for at have interesser i denne retning. Hvis de hopper på limpinden bliver de naturligvis omgående arresteret. Hundredevis af mennesker er blevet sat i fængsel udelukkende for forbrydelser som myndighederne på denne måde har lokket dem til at begå (7). Eftersom den eneste legale måde at få adgang til børneporno på i USA er at blive en sådan agent provocateur, er det svært at afvise mistanken om at visse mennesker har skjulte motiver til at udføre disse operationer. Faktisk er der et stigende antal tilfælde hvor politifolk bliver arresteret for forbrydelser med børneporno og sexmisbrug (8).

Lovligheden af disse politifælder er ofte blevet draget i tvivl, og i visse tilfælde er de klart ulovlige. I foråret 1988 gjorde politiet i Boston en forhærdet forbryder til hemmelig agent med det formål at lokke den 58-årige københavner Jørgen Jensen til at sælge børneporno. Hr Jensen blev lokket til Boston på en rejse med alt betalt under løftet om en tårnhøj fortjeneste hvis han kunne skaffe børneporno. En sådan politifælde er naturligvis fuldstændig i strid med dansk lov, og den amerikanske agent arbejdede i Danmark uden de danske myndigheders vidende. Efter et par år i fængsel blev hr Jensen løsladt til Danmark, formentlig på grund af den diplomatiske krise som den ulovlige agentaktion i Danmark havde medført (9).

Klik her for at læse om nogle groteske eksempler på, hvad der kan ske i USA, når man har "børnepornografi" på hjernen... eller rettere sagt som påskud (artiklen angår bl.a. billedet ovenfor).

Det ser ud til at der til stadighed bliver opfundet nye måder at blæse børneporno-hysteriet op på. Dem som dette går mest ud over er formentlig børnene, som ikke kan konkludere andet ud fra alt dette ståhej end at deres krop er grim og deres seksuelle følelser skammelige.

PS:
Denne artikel har argumenteret for bl.a. at gøre besiddelse af børneporno lovligt. På den anden side må vi advare læseren om ikke at gemme de ulovlige billeder man evt. måtte finde på Internettet. I den nuværende hysteriske situation kan selv et enkelt billede ødelægge dit liv!

Kilder:

  1. Kutchinsky, Berl: Pornography and its effects in Denmark and the United States. Comparative Social Research, vol. 8, p. 301, 1985.

  2. Jersild, Jens: Barnet og det homoseksuelle problem. København 1957.

  3. Vanggaard, Thorkild: Normal homoseksualitet og homoseksuel inversion. Ugeskrift for læger, bd.. 124 no. 39, 1962.

  4. Kadhammar, Peter: Bluffen om Barnporren. Expressen 1997, dec. 8, p. 10.

  5. Barnpornografiutredningen: Barnpornografifrågan: Innehavskriminalisering m.m. Statens offentliga utredningar, 1997 no. 29.

  6. Bell, Shannon: Pictures don't lie. Pictures tell it all. Journal of the History of Sexuality, bd. 6, no 2, 1995, p. 284.

  7. Stanley, Lawrence A: The Hysteria over Child Pornography and Paedophilia. Paidika, bd. 1, no. 2, 1987, p. 13.

  8. Former porn officer is arrested. Uncommon Desires, 1987, no. 1, p. 17; der citerer St. Petersburg Times (FL) 7-10-87.

  9. Burcharth, Martin: Affæren om Jensen. Press 1989, no. 41, p. 59.

indeks